Bliv lager- og logistikoperatør i Forsvarsministeriet i Holstebro

dato

Skal du være vores nye lager- og logistikoperatør på en af Danmarks nok mest unikke arbejdspladser?
Synes du det er spændende at have mange bolde i luften? Er du serviceminded og klar til at tage fat? Så er det måske dig, vi søger.

Om os

Supply Chain Divisionen, som er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, indkøber, leverer og opbevarer alle former for forsyninger til Forsvarets enheder og ansatte.
Til denne opgave er vi godt 850 dedikerede medarbejdere fordelt over hele landet. Vores Forsyningsafdeling varetager den direkte genforsyning af forsvarets operative enheder og myndigheder – indsat enten nationalt eller internationalt.
Du vil få din daglige gang i materielafsnittet på forsyningscentret i Holstebro, hvorfra vi varetager en bred vifte af logistikopgaver til støtte for Forsvarets enheder på Holstebro Kaserne, men også for enheder uden for garnisonen. Vores opgaver er meget forskelligartede, og du vil derfor opleve, at din hverdag er meget varierende.

Vi er et blandet team af 18 civile og militære medarbejdere. Tonen hos os er uformel med plads til grin og godt humør. Vi sætter dog altid vores faglighed højt, og vi prioriterer
vigtigheden i at yde en rigtig god og stabil service over for vores kunder.

Om stillingen

Som vores nye lager- og logistikoperatør har du til opgave, sammen med resten af teamet, at servicere og betjene brugerne af Forsyningscentret i forhold til drift af det udleverede materiel, herunder bytning, indkøb/anskaffelse og udlevering.
Yderligere vil du deltage i både i- og afklædning af værnepligtige samt udlevering af særlig udrustning til internationale operationer. Ydermere deltager du i optælling af de oplagte beholdninger ved hele forsyningscentret.

Vi har en høj grad af kundekontakt, både i forhold til skrankebetjening i åbningstiden, og i forhold til planlagte aftaler, ligesom teamet i de allerfleste tilfælde, er et af Forsyningscenter Holstebros ansigt udadtil. Stillingen stiller således store krav til din personlighed, og dine evner til aktivt at indgå i planlægningen af teamets opgaver, og til at kunne holde hovedet koldt i pressede situationer.
Vi lægger stor vægt på sparring og høj faglighed i udførelsen af opgaverne. Vi er altid gode til at hjælpe hinanden, også på tværs af de forskellige specialer, hvorfor du skal være forberedt på også at skulle løse opgaver uden for materielområdet. Desuden har vi et rigtigt godt kollegialt miljø med plads til forskelligheder.

Om dig

  • Du har en uddannelse som lager- og logistikoperatør
    Du har et godt kendskab til IT og gerne uddannet i brugen af SAP
    Du har kørekort til kategori B og samt gaffeltruck (certifikat B)
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og være forudseende, så du kan bidrage aktivt til temaets samlede opgaveløsning. Det forventes, at du er effektiv, fleksibel og omstillingsparat, og arbejder på et højt fagligt niveau
  • Du kommer til at indgå i et team af erfarne og dygtige håndværkere, hvor det er en selvfølge, at man hjælper og støtter hinanden, og hvor vi blandt andet måler vores indsats på kundetilfredshed
  • Du er et udpræget ordensmenneske, som er meget detaljeorienteret. Du har overblik og trives med et stort arbejdspres. Desuden er du udpræget teamplayer og er i besiddelse af gode samarbejdsevner
  • Vi ser gerne, at du har eller har haft en fortid i Forsvaret, men dette er ikke et krav.
Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Holstebro.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen for Forsyningscenter Holstebro, Chefsergent Karsten Vestergaard på telefon 2250 7486.
Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.
Ansøgningsfristen er den 31. Oktober 2025. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Tiltrædelse snarest herefter, eller efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen skal du vedhæfte CV, ansøgning og uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars- og beredskabsmateriel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Holstebro Kaserne, Dragonkasernen, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a0921cc1-110b-4fd0-abd1-22a54d7e4234

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet