Bliv lagermedarbejder hos Actona Group med ansvar og udviklingsmuligheder i et dynamisk team

dato

Vi søger en struktureret og ansvarsbevidst lagermedarbejder med erfaring inden for håndtering af reservedele til vores lager. Er du klar på udfordringer, læring og udvikling og en arbejdsplads, der giver frihed under ansvar? Så er dette job noget for dig!

Om jobbet

Hos Actona Group har vi et stort lagerteam på omkring 45 medarbejdere fordelt på flere teams. Vi søger en ny kollega, som vil hjælpe med pluk og pak opgaver. Du vil blive del af et stærkt team og få mulighed for at arbejde i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø.

Arbejdstiden vil være man-torsdag: 7.00-15.30 og fredag: 7.00-12.00.

Arbejdsopgaver (men ikke begrænset til):

  • Modtagelse og kontrol af varer
  • Registrering af reservedele i lagersystem
  • Pluk og pak af ordrer
  • Lageroptælling og vareopfyldning
  • Samarbejde med indkøb i både Danmark og Kina via mail eller telefon

Fakta om lageret:

Vores lager er ca. 40.000 m2, og rummer omkring 35.000m3 møbler. Lageret er både reoler og bulk og rummer ca. 14.000 pallepladser. Vi håndterer godset med truck og stablere, herunder klemmetrucks, slipsheet og rullergafler. Og vi har naturligvis vakuumløft til de tunge emner.

Hvem er du?

Du har lyst til at være en del af et sted, hvor man faktisk udvikler sig. Hvor man lærer nyt. Og hvor det gerne må være lidt sjovt at gå på arbejde.

Du kan se dig selv på lageret. Ikke bare som “én der flytter varer”, men som en del af et team, der får tingene til at spille. Du tager fat, når der er brug for det. Og du kan både arbejde selvstændigt og sammen med andre – for hos ACTONA Group vinder vi som hold.

Vi giver ansvar – og vi forventer, at du tager det. Du følger dine opgaver til dørs og går op i at gøre tingene ordentligt.

Kvalifikationer:

  • Erfaring fra lagerarbejde – gerne med reservedele (fx auto, industri eller maskiner)
  • Kendskab til lagersystemer og IT
  • Truckcertifikat er en fordel
  • Struktureret og detaljeorienteret tilgang
  • Evne til at arbejde selvstændigt og i team

Derudover genkender du nok dig selv i følgende:

  • Du er nysgerrig og klar på at lære nyt
  • Du møder ind med en positiv indstilling
  • Du er stabil og engageret
  • Du har øje for detaljen og går op i orden omkring dig
  • Du kan følge instruktioner og kommunikere klart
  • Du taler og læser dansk og engelsk

Hvad kan du forvente af os?

Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden – og hvor tonen er uformel.

Vi går op i det sociale. Vi fejrer, når det går godt. Og vi tror på, at trivsel og resultater hænger sammen.

Du kan forvente:

  • Gode kolleger, der bakker hinanden op
  • Et fleksibelt og jordnært arbejdsmiljø
  • Mulighed for udvikling, hvis du vil mere
  • En arbejdsplads hvor vi behandler hinanden ordentligt og hjælper hinanden i hverdagen.
  • En hverdag, hvor man bliver mødt med respekt

Det skal give mening at gå på arbejde. Det synes vi i hvert fald.

Databeskyttelseserklæring

https://actonagroup.dk/forside/persondatapolitik

Actona Group

Actona Group A/S har en klar vision: Vi vil være den mest værdiskabende globale møbelpartner. I de sidste 40 år har Actona Group specialiseret sig i at levere moderne møbler til verdens førende møbelhuse, og vores møbler sælges på 90 markeder verden over.

Actona Group er på en bæredygtig rejse. Vi ønsker at skabe en endnu større, stærkere og mere bæredygtig virksomhed. Vi vil skabe fortsat vækst og værdiskabende tjenester til gavn for vores kunder og partnere. Med et bæredygtigt fokus ønsker vi også at minimere vores miljøpåvirkning.

Fakta om Actona Group:

  • 2.500 medarbejdere globalt
  • Hovedkontor, showroom og europæisk distributionscenter i Tvis, Danmark
  • Møbelproduktion og lokale administrationer i Kina, Litauen, Polen og Ukraine
  • Handelsvirksomhed i Kina
  • En del af Lars Larsen Group

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Warehouse Administration Supervisor, Morten Vestergård Olesen på mol@actonagroup.com.

Vi modtager CV'er og ansøgninger på både dansk og engelsk. Samtalerne og det meste af det daglige arbejde vil foregå på dansk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Actona Group A/S, Smedegårdvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/31f2c7a3-b348-47d1-b2a3-ae7b744d3d63

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet