Havehandel.dk er i vækst og udvider løbende vores egen produktion af jernprodukter som græskanter, runde højbede og højbede på specialmål. Derfor søger vi nu en produktionsmedarbejder til vores jernafdeling, som har lyst til at arbejde praktisk og blive en del af vores daglige produktion.
Om stillingen
Du bliver en del af jernafdelingen, hvor produktionen allerede er godt i gang. Stillingen er hands-on, og du kommer til at arbejde direkte med fremstilling af vores jernprodukter.
Du behøver ikke at være uddannet smed eller have erfaring med metalarbejde – vi sørger for grundig oplæring i både maskiner, arbejdsgange og produkter. Det er dog en fordel, hvis du har erfaring fra et smedeværksted eller andet produktionsarbejde. Du bliver en vigtig del af teamet og bidrager til en effektiv produktion med fokus på kvalitet.
Stillingen egner sig også godt til dig, der f.eks. er i sabbatår eller ønsker praktisk erfaring fra produktion.
Dine arbejdsopgaver
Deltage i den daglige produktion i jernafdelingen
Arbejde med produktionsopgaver inden for jern (klip og buk, håndtering og lettere maskinbetjening)
Hjælpe til, hvor der er behov i produktionen
Sikre orden, kvalitet og gode arbejdsgange
Følge instruktioner og samarbejde med kollegaer i afdelingen
Din profil
Du har lyst til praktisk og fysisk arbejde
Du er mødestabil og arbejder effektivt
Du tager ansvar for dine egne opgaver
Du kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
Erfaring fra smedeværksted eller produktionsarbejde er en fordel, men ikke et krav
Du kan læse og tale dansk
Vi tilbyder
Et job i en virksomhed i vækst med egen produktion
Grundig oplæring og faste arbejdsgange
Et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer
Fast arbejde med mulighed for ekstra timer i højsæson
Et stærkt fællesskab og sociale arrangementer
Arbejdstid og ansættelsesvilkår
· Arbejdstid højsæson (marts-maj): 39 timer pr. uge (mulighed for ekstra timer)
· Arbejdstid lavsæson (juni-februar): 36 timer pr. uge
· Fleksible mødetider mellem kl. 07:00–18:00
· Forventet arbejde på enkelte helligdage omkring påske
· Ansættelsesform: Fast fuldtid
· Opstart: Senest 15. februar 2026
· Arbejdssted: Smedegårdvej 2, 7500 Holstebro (Tvis)
· Løn: Løn efter kvalifikationer
Ansøgning
Lyder det som et job for dig? Så send din ansøgning, CV og evt. udtalelser til job@havehandel.dk – att: “Produktionsmedarbejder jernafdeling”.
Ansøgningsfrist: 15. februar 2026. - Vi indkalder løbende til samtaler.
Om virksomheden
Bødkeriet A/S er en sund virksomhed, som huser Havehandel.dk, Fastelavnstønden.dk og Holstebro Sand og Grus. Vi er ca. 45 medarbejdere i højsæson og prioriterer trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bødkeriet A/S, Smedegårdvej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/800017bc-299d-448a-9065-664fa05e2d1c