Rengøringsassistent til Etablissement- og Terrænkommando ved Jydske Dragonregiment i Holstebro
Er du klar til at blive en del af et fagligt erfarent rengøringsteam, hvor kvalitet, struktur og samarbejde går hånd i hånd?
Om stillingen
Som rengøringsassistent ved Etablissement- og Terrænkommandoen bliver du en vigtig del af et engageret team, som hver dag arbejder målrettet for at opretholde høje standarder for rengøring og service. Vi sørger for, at både medarbejdere og gæster ved Jydske Dragonregiment i Holstebro møder rene og indbydende omgivelser.
Du bliver en del af et solidt team, der fokuserer på at skabe et motiverende og inkluderende arbejdsrum. Vores fælles mål er at levere effektiv og professionel service – hver dag – i tråd med Forsvarets værdier og vores kvalitetsstandarder baseret på rengøringsprogrammet INSTA 800.
Om os
Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando er en landsdækkende organisation med mange forskelligartede og dynamiske opgaver. Vores hovedopgave er at levere og udvikle de fysiske rammer for Forsvarets operative enheder samt de øvrige myndigheder under Forsvarskommandoen.
Vi sikrer, at Forsvaret har moderne, funktionelle og vedligeholdte faciliteter, der understøtter den daglige drift og operative indsats. Vi har medarbejdere fordelt på tjenestesteder over hele landet, mens hovedkontoret er placeret i Hjørring.
Om dig
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst rengøringsassistent til vores rengøringsteam i Holstebro.
Du har erfaring med professionel rengøring – gerne fra større arbejdspladser – og du er bekendt med, eller villig til at lære, INSTA 800-standarderne. Du arbejder effektivt, er detaljeorienteret og har en god evne til at planlægge.
Som person er du stabil, møder til tiden og udviser engagement i hverdagen. Du har en positiv tilgang til arbejdet og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.
Du bliver en del af et velfungerende rengøringsteam bestående af 11 dygtige kolleger – både faglærte medarbejdere og rengøringsassistenter – som alle bidrager til et solidt fællesskab og en høj standard i vores daglige arbejde.
Forventninger
Vi håber på at finde en medarbejder, der er tager ansvar, sætter en ære i kvalitet og ønsker at bidrage til vores fællesskab. Vi forestiller os, at du:
- Har branchekendskab og mindst 3 års erfaring fra en lignende stilling
- Har et veludviklet servicegen og forstår at skabe værdi for både brugere og kolleger
- Prioriterer kvalitet i dit arbejde og kan finde praktiske løsninger, når uforudsete udfordringer opstår
- Kan udtrykke dig tydeligt på dansk – både mundtligt og skriftligt
- Udstråler positiv energi og motiverer dine kolleger gennem dit engagement og gode eksempel
- Ønsker at være en del af en organisation, der vægter professionalisme, samarbejde og et godt arbejdsmiljø
- Er indstillet på, at weekendarbejde i sjældne tilfælde kan forekomme
- Har lyst til løbende kompetenceudvikling, så du kan udvikle dine faglige evner yderligere
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Holstebro.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Jacob Madsbjerg på mobil 5181 2930 eller EP Chef Johannes Arentzen Bjerre mobil 2961 5611, hverdag i tidsrummet kl. 07:00 – 15:30
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.
Ansøgningsfristen er den 1. december 2025. Vi holder samtale løbende. Stillingen ønskes besat snarest muligt, gerne pr. 1. januar 2026.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommando
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
- Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
- Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
- Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Kantine og Rengøring Holstebro, Dragonkasernen, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6a9a536a-71d7-43a9-95a3-ad8ab6f5bb0c