Bliv sagsbehandler i kampvognssektionen og styrk Hærens uddannelsesniveau

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for kampvognsvåbnet? Evner du at have mange bolde i luften samtidig, og kan du finde motivation i at være en af de bærende kræfter i uddannelses- og udviklingsvirksomheden for Hærens tungeste platforme? Så har du muligheden for et udfordrende og udviklende job som sagsbehandler uddannelsesmateriel i kampvogns-sektionen ved Tjenestegrensafdelingen for kamptropper og kamptjeneste (TA KAMP), der er geografisk placeret ved Jydske Dragonregiment i Holstebro.

Om os

Sektionen er kapacitetsansvarlig for kampvognsvåbnet og den pansrede bjærgningsplatform. Den faglige ekspertise i sektionen er bærende i denne opgaveløsning, og helt afgørende for fastholdelse af et højt uddannelsesniveau ved enhederne.

Sektionen er en arbejdsplads hvor initiativ, nytænkning og selvstændig opgaveløsning, baseret på en høj faglighed, er i højsædet, og det er vores klare målsætning at være relevante og ordentlige. Vi værner om vores omdømme.

Sektionen er bemandet med dygtige og dedikerede medarbejdere inden for specialerne kampvogn og bjærgning. Endvidere er en aktiv og engageret reserveentitet tilknyttet sektionen.

Der hersker en uformel omgangstone og en stor grad af frihed til opgaveløsningen. Vi har det sjovt, når vi går på arbejde, for vi gør (primært) det, vi er gode til, vi respekterer hinanden, vi gør ting sammen og vi hjælper hinanden.

Sektionen er pr. 1. oktober 2023 blevet overført organisatorisk til Tjenestegrensafdelingen for Kamptropperne, der er en selvstændig afdeling direkte under Chefen for 2. Brigade, hvori man samler og koordinerer indsatsen mellem kapacitetssektionerne på tværs af kamptropperne. Kampvognssektionen har sin fysiske placering ved Jydske Dragonregiment, og har dermed de bedste forudsætninger for at indgå i det nære samarbejde og den løbende direkte koordination med brugerne.

Om stillingen

Som sagsbehandler på uddannelsesmateriel vil du bl.a. være ansvarlig for, at uddannelsen ved de danske kampvognseskadroner understøttes af tidssvarende uddannelseshjælpe-midler, herunder systemer som BT-46, 12,7 mm. indstiksvåben og DARKAS m.v. Du vil endvidere skulle understøtte gennemførelsen af kampvognskommandørkursus og kampvognsdelingsførerkursus.

Du kommer til at varetage koordination med brugerniveauet og Hærkommandoen. Hertil kommer koordination med og støtte til Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i forbindelse med troppeforsøg og brugerafprøvning inden for sagsområdet. Herudover deltager du i relevant mødevirksomhed nationalt og internationalt.

Du kommer til at være ansvarlig for at udarbejde, og ajourføre det reglementariske grundlag til uddannelsesmateriellet.
Endelig er det tanken, at du skal være sektionens ankermand i relation til uddannelsen af sektionens eget reservepersonel.

Der vil være mulighed for hjemmearbejde i overensstemmelse og koordination med sektionens arbejdsrytme.

Om dig

Du er udnævnt seniorsergent, eller også er du en rutineret og erfaren oversergent, der inden for en kort periode kan udnævnes til seniorsergent. Er du ikke seniorsergent, vil ansættelsen kræve en uddannelsesaftale.

Det er helt afgørende, at du har en solid viden og erfaring med kampvognsvåbnet, og formår at bringe din faglighed i spil. Du trives med at være synlig, og har flair for uddannelsesvirksomhed og samarbejde.

Gennem din erfaring fra forskellige funktioner i den operative- og uddannelsesmæssige struktur har du et godt netværk ved hærens enheder og myndigheder. Du har godt styr på uddannelsesbegreber og –koncepter i Hæren, og har erfaring med at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere uddannelsesaktiviteter.

Det er ønskeligt, at du har forrettet tjeneste som skydelærer kampvogn ved kamptropperne. Du har gode kommunikative evner, herunder behersker du engelsk i skrift og tale, samt besidder gode IT-færdigheder og gode analytiske anlæg. Det er en fordel, hvis du allerede er fortrolig med WorkZone. Du er velbedømt inden for FOKUS kompetencerne: faglighed, analytisk tænkning, planlægning, nytænkning, samarbejde og styring.

Du kan sikkerhedsgodkendes til hemmeligt (HEM).

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO 10 fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Fast tjenestested er som udgangspunkt Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for TA KVG major Henrik Christiansen på telefon 40 35 21 28 eller via mail: 2BDE-TA-20A@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-LBA@MIL.DK.

Ansøgningsfrist er den 22. september 2024.
Samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter.
Stillingen er til umiddelbar besættelse. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. Brigade
2. Brigades enheder består af opklaringsbataljonen på Bornholm, den lette infanteribataljon i Haderslev, panserbataljonen og uddannelsesbataljonen i Holstebro samt uddannelsesbataljonen i Slagelse. Derved har vi opgaver indenfor rammerne af både Hærens Basisuddannelse, Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og Stående Reaktionsstyrke, og er samtidig ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling inden for de tre kapacitetsområder: Opklaring, kampvogne og let infanteri.
Brigadestaben skal kunne opstilles som et hovedkvarter med hele eller dele af staben, der kan indgå i internationale operationer eller nationale opgaver i hele Riget, herunder ved terroranslag, større naturkatastrofer og tilsvarende.
Brigadechefen varetager funktionen som tjenestegrensansvarlig chef for kamptropperne, hvilket bl.a. indebærer, at brigaden er ansvarlig for styrkeudvikling og uddannelsesudvikling af kamptropperne på tværs af begge brigader. Vi er endvidere overordnet ansvarlige for uddannelse af enheder til nationale og internationale operationer. Det betyder bl.a., at brigaden er ansvarlig for den indsættelsesspecifikke uddannelse, der gennemføres under Mission Rehearsal Training, Mission Rehearsal Exercise og Live Firing Exercise.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holstebro Kaserne, Dragonkasernen , 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110329

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook