Vil du lede fremtidens folkeskole i en kommune med stærke ambitioner for børn og unge? Har du mod på at stå i spidsen for udvikling og drift af skoleområdet – og lede gennem faglighed, dialog og retning? Har du stor indsigt i skoleverdenen? Så er det dig, vi søger.
En stilling med mening og mulighed
Holstebro Kommune søger en engageret og strategisk stærk skolechef, der med udsyn og ledelseserfaring vil bidrage til, at flere børn og unge lykkes i fællesskabet.
Vi har en klar vision om, at alle børn og unge skal have et godt liv – nu og i fremtiden. Det kræver en chef, der tør gå forrest i arbejdet med Bredere Børnefællesskaber og omsætte nationale ambitioner, som fx Kvalitetsprogrammet for Folkeskolen, til lokal praksis.
Hvem er du?
Vi søger en skolechef, som har erfaring fra skoleområdet. Du skal også have ledererfaring, idet du bliver leder for ledere. Udover din faglige indsigt mestrer du både at være operationel og strategisk inden for dit chefområde samt at balancere sikker drift med den fortsatte udvikling af den faglige kvalitet i folkeskolen. Du balancerer mellem at være inddragende og understøttende samt at sætte tydelig retning. Du udstråler ro og engagement, og med en ordentlig og troværdig ledelsesstil formår du at skabe følgeskab blandt medarbejdere og ledere.
Hvad møder du?
I Holstebro Kommune har vi ”Kulturen til forskel”. Det er noget vi mærker. Du bliver en del af en chefgruppe, hvor vi hjælper hinanden, og i Børn og Unge får du tre chef-kolleger. Derudover understøttes du af et sekretariat.
Du får bl.a. ledelse over folkeskoler, landsbyordninger, Specialkompetence Holstebro, skolefritidsordninger, Ungdomsskolen m.v.
Der er sat en god retning for arbejdet på Folkeskoleområdet, bl.a. med vores fokus på Bredere Børnefælleskaber. Derudover arbejder vi med afsæt i Fælles Retning for hele Børn og Unge.
Læs meget mere om stillingen, organisationen og rekrutteringen i job- og kompetenceprofilen.
Vil du vide mere?
Hvis du i øvrigt vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Direktør for Børn og Unge - Helle Støve på telefon 29 17 34 32.
Praktisk information
Vi glæder os til at modtage din ansøgning via Holstebro Kommunes hjemmeside senest den 1. september 2025 kl. 08.00. Vi afholder første samtale den 5. september 2025 og anden samtale: 15. september 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børn og Unge, Kirkestræde, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5c3dde4d-e620-4277-ad2a-bc48b66f0aa8