Vi søger en teamleder, der kan samle drift, energi og vedligehold til en effektiv helhed. Opgaven handler om at udvikle enhedens kompetencer indenfor Facility management og planlægge, koordinere og lede på tværs af mange forskellige interesser og opgavetyper.
Med fokus på energioptimering, økonomi og stabil drift, trives du med at omsætte mål til klare prioriteter og sikre, at indsatser bliver fulgt til dørs. I rollen arbejder du tæt på praksis og i samarbejde med vores projekt-team, hvor standarder, data og samarbejde skaber værdi for brugere og kolleger.
Om jobbet
Din rolle som teamleder er afgørende i dagligdagen for opgaven og dine medarbejdere. Her er det vigtigt at du, som en synlig leder, sikrer motivation, koordination og trivsel. I hverdagen vil du blive teamleder for et team på 8-10 fagligt dygtige teknikere og administrative medarbejdere. Din opgave er at koordinere drifts- og vedligeholdelsesindsatsen på kommunens faciliteter -skoler, institutioner, idrætsanlæg og administrationsbygninger. Du prioriterer opgaver, planlægger indsatser, følger op på budgetter og sikrer, at aftalte service- og kvalitetsniveauer overholdes. Energioptimering og forbrugsopfølgning er et centralt spor, hvor du bruger data til at træffe valg, dokumentere effekt og justere kursen.
Sammen med interne fagmiljøer og eksterne leverandører driver du de nødvendige forbedringer inden for bæredygtig bygningsdrift, herunder tilsyn, vedligeholdelse, rengøring mm. Du vil, sammen med chefen for området udvikle Holstebro Kommunes ejendomsstrategi, i samarbejde med forskellige interessenter organisationen. Desuden varetager du fælles faglig retning og ensartet praksis for de mere end 40 decentrale servicemedarbejdere og tekniske serviceledere.
Om os
Fælles ejendomscenter er forankret i Teknik og Miljø og har en bred samarbejdsflade i hele organisationen, både i den centrale forvaltning samt decentrale enheder, som eks. Skoler, daginstitutioner, sociale institutioner og kultur og fritidsområdet. Sammen med chefen for området og teamledere for projekter har teamlederen for drift og vedligehold ansvaret for kommunens bygninger, herunder drift og vedligehold samt nybyggeri og transformationer. Vi arbejder for at skabe gode rammer for et helt liv - med fokus på bæredygtig udvikling, solide velfærdsløsninger og tæt samarbejde med lokalsamfundet. Kulturen er præget af tillid, ansvar og åben dialog, hvor faglighed og praksis går hånd i hånd. Som teamleder er din indsats med til at omsætte politiske mål til løsninger, der kan mærkes i hverdagen. Her er der plads til at tage ansvar og gøre en konkret forskel.
Din rolle og ansvarsområde
- Nærmeste leder for teknikere og administrativt personale indenfor bygningsvedligehold og bygningsdrift, herunder også rengøring og udlejning.
- Synlig leder der indgår i dagligdagens opgaver, herunder også administrative opgaver.
- Facilitering af fagligt netværk for de mere end 40 tekniske serviceledere.
- Ansvarlig for at samle drift, energi og vedligehold i en veldrevet helhed.
- Udvikle og understøtte en datadrevet arbejdsproces med energioptimering og dokumenterbare effekter.
- Facilitere ny ejendomsstrategi for Holstebro Kommune i samarbejde med chefen for Fælles Ejendomscenter
- Et tæt samarbejde med stærke fagmiljøer og eksterne partnere - med kort vej fra beslutning til handling. Herunder også udarbejdelse af udbud.
- Indflydelse på processer, standarder og systemer inden for Facility management.
- Løbende faglig sparring og plads til at udvikle dit lederskab i praksis.
Om dig
Faglige kvalifikationer
- Udøver tydelig personaleledelse i driftsmiljøer og sætter retning med klare prioriteringer.
- Har ledelseserfaring eller anden baggrund, hvor du har haft ansvaret for projekt eller personale
- Driver energioptimering gennem data, målinger og løbende opfølgning på forbrug.
- Erfaring med budgetlægning og budgetopfølgning.
- Viden om at gennemføre udbud og kontraktstyring med fokus på kvalitet og opfølgning.
- taler og forstår dansk
- En faglig uddannelsesbaggrund indenfor bygningsvedligehold eller bygningsdrift.
- Du trives med at koordinere opgaver i forbindelse med personale, projekter og/eller udviklingsopgaver.
- Du er omstillingsparat og god til at planlægge i forbindelse med både mindre og større opgaver.
- Du vil gerne tage et ansvar for dine medarbejderes trivsel og sætter nødvendige handlinger i gang for at udvikle og forbedre.
- Du udviser beslutningskraft og forstår samtidig værdien af et godt fagligt samarbejde med andre faglige teams.
- Du træffer rettidige beslutninger og fordeler opgaver tydeligt - også i akutte driftsbrud, så teamet handler samlet.
- Skaber stærkt samarbejde på tværs ved at involvere medarbejdere og øvrige interessenter og du trives med at kommunikere klart og tydeligt i din koordinerende rolle.
- Tager initiativ til nye processer og standarder, der løfter kvaliteten i Facility management.
- Omsætter mål til handling og følger systematisk op, så resultater på drift, energi og økonomi kan dokumenteres.
- Ro og saglighed i konflikter - du lytter, afvejer hensyn og beslutter retning, som teamet kan stå på mål for.
Hvem er vi
I Holstebro Kommune bygger vi bro til hinanden. Det har vi gjort siden 1274, hvor den første af slagsen så dagens lys henover Storåen. Det er en del af vores kultur. Til hverdag betyder det, at vi sjældent ser tingene, som de er. Vi ser hellere, hvad de kan blive til.
I Teknik og Miljø er opgaverne mange og spænder vidt – det samme gør samarbejdspartnerne. Men vi har fokus på kerneopgaven.
Den har vi formuleret som:
”I samarbejde med borgere og virksomheder skaber vi rammer for at udvikle og bevare velfungerende og bæredygtige byer og landskaber”
Vi ved, hvem vi er her for, og vores ambition er at gøre det så godt, at borgere og virksomheder ville vælge os, hvis de havde et alternativ! Det er en forpligtende ambition, som du, sammen med den øvrige ledelse, forventes at være en drivende kraft bag.
Løn og ansættelsesforhold
Afhængig af din uddannelse vil ansættelse ske i henhold til Kommunernes Landsforenings overenskomst med relevant organisation.
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer pr. uge og med tiltrædelse pr. 1. August 2026.
Arbejdssted er på Holstebro Rådhus, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro.
Vi tilbyder relevante personalegoder, herunder pension, kantineordning og fleksible arbejdstider.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Tanja Rask Elbæk, chef for Stab og Ejendomme
E-mail: tanja.rask.elbaek@holstebro.dk eller telefon 30 55 96 39
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning via Holstebro Kommunes hjemmeside senest fredag den 1. juni 2026 kl. 08.00.
Vi forventer at afholde 1. samtale den 16. juni 2026 og 2. samtale d. 24. juni 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Holstebro Kommune, Kirkestræde, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/34748031-a4ef-4199-8942-d12ef412467f