Brænder du for folkeoplysningsområdet, og drømmer du om at stå for administrationen af tilskud til kommunes mange fantastiske folkeoplysende foreninger og aftenskoler? Så skynd dig til tasterne og læg billet ind på jobbet som tilskudsadministrator i Kultur– og Fritid.
Hvilke spændende opgaver venter dig?
Vi har et rigt og varieret fritidsliv i hele Holstebro Kommune, der er drevet af passionerede foreningsmennesker. Det er noget, vi er stolte af og ønsker at understøtte på bedste vis, inden for de rammer vi har. Vi søger derfor en kollega, som kan hjælpe os med administration af området.
Du får ansvaret at vejlede og guide foreninger i spørgsmål omkring vedtægter, drift og om hvordan, de søger tilskud. Det er også dig, der står for beregning og udbetaling af tilskud til de folkeoplysende foreninger og aftenskoler.
Det forudsætter, at du er god til at snakke og guide mange forskellige mennesker med forskelligartede spørgsmål - både i forhold til hvad man kan, og hvad der ikke er muligt. At være imødekommende i både skrift og tale, er en kernekompetence i dette job, hvor du kommer i kontakt med rigtig mange mennesker hver dag.
Ud over beregning af tilskud, vil du fra tid til anden skulle løse andre opgaver i samarbejde med dine kolleger på fritidsområdet. Det kan være:
- Godkendelse af nye folkeoplysende foreninger
- Tilsyn med foreninger, både gennem regnskaber, vedtægter og fysiske tilsyn i foreningernes faciliteter
- Sagsfremstillinger til Kultur- og Fritidsudvalget
- Ad hoc-opgaver på området
Hvad kommer du med?
Kan du Folkeoplysningsloven både forfra og bagfra, og er ’den blå bibel’ naturlig slang for dig - så er du sandsynligvis kvalificeret til dette job. Men allervigtigst er det, at du har flair for administration og samtidig brænder for folkeoplysnings- og fritidsområdet.
Vi har brug for en kontoruddannet kollega, som er struktureret og systematisk. Du har flair økonomi og tal, trives med kommunikation med mange forskellige mennesker og er serviceminded.
Du arbejder selvstændigt, kan lide at grave i en opgave, optimere og gøre arbejdsgangene smartere, men du er ikke bleg for at spørge om hjælp og række ud, når du har brug for en sparringspartner. Du fungerer godt i samarbejder og har et godt lune.
Du skal være nysgerrig på helheden, bidrage til at finde gode arbejdsgange og have lyst til at hjælpe dine kolleger i mål med opgaverne. Vi anvender i dagligdagen journalsystemet SBSYS, økonomisystem ØS og det digitale fagsystem BRND. Derudover er Excel et uundværligt værktøj i håndteringen af tilskud. Hvis du kender et eller flere af disse systemer, er det naturligvis en fordel, men ellers skal vi også nok lære dig det. Du bidrager til det sociale fællesskab i afdelingen og er helt indforstået med, at en rigtig god arbejdsplads er noget, vi skaber sammen.
Ambitionsniveauet er højt
Vi er en stærk og sprudlende afdeling med en god blanding af kompetencer inden for både kultur- og fritidsområdet. Vores hjerter banker for at understøtte et rigt kultur- og foreningsliv i hele kommunen, både med fokus på bredden, talenter og elite. Vi er i alt 11 ansatte i afdelingen med forskellige ansvarsområder. Vi har en uformel omgangstone, vi er alle ambitiøse i vores opgaveløsning, og humor er et uundværligt krydderi i vores samarbejdsform.
Som medarbejder i Kultur- og Fritidsafdelingen arbejder vi tæt sammen på tværs og hjælper hinanden, ligesom vi også gør det med vores kolleger i andre forvaltninger.
Ansøgningsfristen
er mandag den 9. juni 2025, og samtaler forventes afholdt onsdag den 18. juni.
Løn- og ansættelsesvilkår
følger HKs overenskomst, og stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med ansættelsessted på Rådhuset i Holstebro. Start er 15. august 2025.
Du skal være indstillet på lejlighedsvis at arbejde aftener og weekender, da de frivillige ofte er lettest at træffe udenfor almindelig arbejdstid. Derfor arbejder vi inden for en fleksibel arbejdstid i samspil med resten af afdelingen.
Yderligere oplysninger
Du vil referere til Kultur- og Fritidschef Lotte Lind, som du er velkommen til at ringe til på 24 61 08 45, hvis du har spørgsmål.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Holstebro Kommune, Kirkestræde, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f2719f6e-f7c8-4eca-ba6d-0b4733eb259e