Bliv tilsynstekniker og styrk fødevaresikkerheden hos Sevel slagteri og Moesgaard Meat

dato

Vil du være med til at højne fødevaresikkerheden i Danmark, så er der nu mulighed for at blive en del af et fagligt dygtigt team af medarbejdere ved Sevel slagteri A/S og Moesgaard Meat

Om stillingen

Som tilsynstekniker vil din primære arbejdsopgave være efterkontrol på båndet, men det vil også være muligt at påtage sig andre driftsopgaver ved kompetenceudvikling. Du vil blive en del af et fagligt dygtigt team bestående af 5 dyrlæger, 8 tilsynsteknikere og 1 sektionsleder. Teamets vagter fordeles efter behov ved de to slagterier, og du skal derfor påregne at have vagter både ved Sevel slagteri A/S og ved Moesgaard Meat hver uge.

Dine arbejdsopgaver vil derfor omfatte følgende:

  • Kødkontrol
  • Tilsynsopgaver og prøveudtagning
  • Diverse administrative opgaver
  • Det forventes, at du følger med på mail og intranet, så du er opdateret
  • Det forventes, at du følger op på e-læring, så din faglighed er opdateret
  • Du skal læse og følge interne instrukser og vejledninger, som fastlægges af leder og som aftales med kollegaer
  • Du skal deltage i interne møder. Det kan være fysiske møder og møder via Skype
Om dig

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er uddannet som tilsynstekniker i det røde kød, og det kan være en fordel, hvis du også er uddannet i det hvide kød.

Endvidere forventer vi, at du

  • Du er fagligt interesseret og omhyggelig med dit arbejde
  • Du har gode samarbejdsevner, er aktiv og fleksibel og fungerer godt i en gruppe
  • Du er opmærksom på dine kompetencer og spørger til råds, når du er i tvivl
  • Du er hjælpsom og ser kontrolopgaven som et samarbejde
  • Du kommunikerer godt på dansk
  • Du er indstillet på, at der løbende sker regel- og procedureændringer i dit arbejde
  • Du befinder dig godt i rollen som myndighed og tager ansvar for at være ”et godt eksempel”
  • Du er åben og ærlig og gør dit til, at skabe en arbejdsplads præget af godt humør og samarbejde
  • har kørekort til personbil
Om virksomhederne

Sevel Slagteri A/S, Søgårdvej 28, 7830 Vinderup er primært et so-slagteri, der også slagter kreaturer eller får ind imellem. Arbejdstiden for tilsynsteknikerne ligger som udgangspunkt i tidsrummet 07:20-16:55.

Moesgaard Meat A/S, Naurvej 3A, 7500 Holstebro slagter primært søer, men også grillgrise og polte i mindre omfang, og der er en lille tilhørende opskærings- og udbeningsafdeling. Arbejdstiden for tilsynsteknikerne ligger som udgangspunkt i tidsrummet 06:40-15:20.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Aflønning og øvrige ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende Organisationsaftale for tilsynsfunktionærer ved eksportautoriserede slagterier mv. Arbejdstiden er skiftende afhængigt af den tildelte vagt og anvisning af kørsel i tjenestebil vil kunne forekomme.

Eventuel kørselsgodtgørelse er efter gældende regler i FVST.

Dit hovedtjenestestedet vil være Moesgaard Meat, Naurvej 3A i Holstebro og dit bitjenestested i Sevel Slagteri A/S, Søgårdvej 28, 7830 Vinderup.

Tiltrædelse er den 1. januar 2025 eller efter aftale.


Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Jarka Oberthon på telefon 72 27 55 17, såfremt du har spørgsmål til stillingen, og du opfordres til at læse mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk.

Din ansøgning

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, CV og eksamensbevis online i vores rekrutteringssystem på www.fvm.dk/job, senest 24. november 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48 på Sevel Slagteri.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kødkontrol - Moesgaard Meat, Naervej , 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6150020

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook