Bliv udviklingskonsulent i Holstebro Kommunes beskæftigelsesindsats og skab bæredygtige forandringer

dato

Vil du være med til at skabe en stærk og fremtidssikret beskæftigelsesindsats? Er du en engageret holdspiller, der trives i et dynamisk arbejdsmiljø med tværfagligt samarbejde og borgerinvolvering? Så er du måske den udviklingskonsulent, vi søger!

I Holstebro Kommunes beskæftigelsesindsats mangler vi netop dig til at styrke og udvikle vores arbejde. Implementeringen af den nye beskæftigelsesreform betyder, at vi kommer til at skabe større forandringer og her bliver du en afgørende medskaber. Som en del af staben får du en central rolle i projektudvikling, koordinering af bæredygtige beskæftigelsesinitiativer og udvikling af partnerskaber på tværs af kommunens forvaltninger.

Vi skaber resultater sammen og lykkes i fællesskab
Vi har et højt ambitionsniveau og arbejder helhedsorienteret for at få flere ledige i job og uddannelse. Vi bygger på systeminnovation og borgerinddragelse, blandt andet gennem vores samarbejde i Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB) med Aalborg Universitet og fem andre kommuner.

I vores arbejdsfællesskab er faglig refleksion, samarbejde og nytænkning i fokus. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og vi værdsætter et arbejdsmiljø med engagement, glæde og en uformel tone.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af staben og arbejder tæt sammen med ledergruppen. Dine opgaver vil bl.a. omfatte

  • Udvikling og styring af projekter - fra idé til handling.
  • Facilitere interne kurser, temadage og workshops.
  • Sikre implementering af nye initiativer og udviklingsopgaver.
  • Udarbejde strategier, handleplaner og sagsfremstillinger til politiske udvalg.
  • Styrke kommunikationen med erhvervsliv og borgere.

Hvad vi tilbyder
  • En arbejdsplads med høje ambitioner og stor frihed til at præge din rolle.
  • En lærende og stærk faglig kultur, hvor vi arbejder med dét, der virker i praksis.
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer i et dynamisk og inspirerende miljø.
  • Dygtige og engagerede kolleger, der arbejder sammen om at skabe resultater.

Hvem er du?
Din baggrund kan se ud på mange måder, men vi leder efter en udviklingskonsulent, der
  • Har erfaring fra beskæftigelsesområdet på strategisk niveau.
  • Har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation.
  • Er analytisk, struktureret og god til at skabe overblik.
  • Har stærke kommunikations- og formidlingsevner.
  • Trives i en hverdag med mange forskelligartede opgaver.
  • Er ansvarsfuld, initiativrig og arbejder selvstændigt.

Løn og ansættelse
Du bliver ansat ved Jobcenter Holstebro, Kirkestræde 15, 7500 Holstebro.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Skal du med på holdet?
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket 'Søg stillingen' senest torsdag den 20. marts kl. 8.00.
Samtaler afholdes onsdag den 26. marts, og en eventuel anden samtale den 31. marts.

Vi håber at kunne byde dig velkommen senest den 1. maj.

Har du spørgsmål?
Kontakt jobcenterchef Birgitte Frydensbjerg på telefon 20 25 06 22.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Jobcentret - Drift, Kirkestræde, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1b2c8a8a-898a-4b08-900a-2a49f25c75c1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook