Børnehaveklasseleder til Halgård Skole: Skab trygge fællesskaber i en engageret skolekultur

dato

Kan du skabe trygge og stærke børnefællesskaber?
Har du blik for det enkelte barn og fællesskabet?
Og har du lyst til at være en del af en skole, hvor samarbejde ikke bare er noget, vi taler om – men noget, vi gør hver dag?

Så læs endelig videre og se denne Video om Halgård Skole.

Hvem leder vi efter?
Vi søger en børnehaveklasseleder, der med høj faglighed, varme og tydelighed kan stå i spidsen for en af vores kommende børnehaveklasser. Til det kommende år vil der være 4 børnehaveklasser, og der er et stærkt og tæt samarbejde på årgangen.

Du skal have lyst til at:

  • skabe trygge rammer for børns første møde med skolelivet
  • arbejde systematisk med trivsel, læring og fællesskab
  • være en tydelig og nærværende voksen, der kan sætte retning og skabe struktur
Du bliver en del af indskolingen og indgår i et tæt samarbejde med både lærere, pædagoger og SFO.

Din rolle som børnehaveklasseleder
Som børnehaveklasseleder på Halgård Skole:
  • har du ansvaret for den pædagogiske og didaktiske ledelse af børnehaveklassen
  • arbejder du med leg, læring, sprog, motorik og sociale kompetencer
  • har du fokus på relationer, klassefællesskab og deltagelsesmuligheder for alle børn
  • samarbejder du tæt med forældre og eksterne samarbejdspartnere
  • indgår du i et kerneteam omkring klassen sammen med en pædagog og har et tæt samarbejde med de andre børnehaveklasseledere og pædagoger på årgangen, så du vil aldrig stå alene med opgaven

Det sociale – fordi fællesskab giver energi
Hos os stopper samarbejdet ikke ved klasselokalet. Som medarbejder på Halgård Skole bliver du en del af en stor og engageret personalegruppe med plads til både faglighed og grin:
  • løbende sociale arrangementer – hygge, kreativitet og bevægelse
  • et kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og deler refleksioner
  • mulighed for selv at præge fælles aktiviteter

Kort sagt: en arbejdsplads, hvor man både arbejder seriøst og har det godt sammen.

Du passer perfekt ind hos os, hvis du…
  • kan skabe stærke relationer – også når snørebånd, følelser og forventninger filtrer sammen
  • møder børn med nysgerrighed, ro og tydelighed
  • trives i en hverdag, hvor planer kan ændre sig (og børnene også)
  • tror på, at fællesskab er fundamentet for læring
  • har lyst til at spille dine kolleger gode – og lade dem spille dig god
  • kan se dig selv i vores værdier: Trivsel, Læring og Fællesskab
  • har lyst til at blive en del af Danmarks (måske) bedste personalegruppe

Hvad får du hos os?
  • kolleger, der lytter, bakker op og griner sammen
  • en nærværende ledelse, der er tæt på praksis
  • en skole i udvikling med plads til idéer og faglig nysgerrighed
  • kerneteams, hvor ansvar og refleksion deles
  • engagerede forældre, der gerne samarbejder
  • en skole med PALS i DNA’et, hvor anerkendelse og positiv tilgang er grundlæggende

Kort om Halgård Skole
  • 3–4 spor fra 0. til 7. klasse
  • ca. 625 elever og 75 ansatte
  • en stor skole med lokal forankring og tæt samarbejde med lokalområdet
  • beliggende i Halgård – tæt på skov, by og motorvej

Det praktiske
  • Fast stilling på 37 timer
  • Opstart: 1. maj 2026 (du vil starte op i førskolen og følge børnene videre i skolen)
  • Ansøgningsfrist: mandag den 2. marts kl. 12.00
  • Samtaler: torsdag den 5. marts
  • Løn efter gældende overenskomst
Vi anbefaler at du kommer forbi og ser skolen.

Vil du vide mere – eller besøge os?
Kontakt gerne:
Skoleleder Martin Faurholt
40 59 70 50
martin.faurholt@holstebro.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Halgård skole, Halgårdvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-03-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5da44654-4636-450e-b514-fb80b4b9893c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet