Borgere i Holstebro udvikler ideer til at mindske klimaaftryk i hverdagen

Foto: Holstebro Kommune.
dato

Holstebro Kommunes borgere udviklede konkrete ideer til at mindske klimaaftryk, da 55 deltagere var samlet til klimaborgersamling på Slagteriet.

Spørgsmålet om, hvordan klimaaftrykket fra hverdag og forbrug kan mindskes, var i centrum, da Holstebro Kommune i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen inviterede til klimaborgersamling på Slagteriet. Her deltog 55 borgere, som sammen satte dagsordenen med forslag til både borger- og kommunale tiltag.

Dagen bød på gruppedrøftelser og ideudvikling om fire centrale områder, hvor forbruget har et stort klimaaftryk: I hjemmet, på tallerkenen, på vejen og i skabene. Der blev blandt andet diskuteret energiforbrug, solceller, transportmuligheder, mad og generelt forbrug i hverdagen.

Idéerne blev samlet på plancher, hvorefter deltagerne stemte på de forslag, de fandt vigtigst. De tre forslag med flest stemmer handlede om tydeliggørelse af indsatsers effekt, at mindske brugen af personbiler samt klog anvendelse af energi og strøm i hjemmet. Disse blev præsenteret ved dagens afslutning for medlemmer af Natur-, Miljø- og Klimaudvalget.

Mere end 20 deltagere har meldt sig til det videre arbejde, hvor de populæreste ideer skal udvikles i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen og borgerne. Arbejdet forventes fortsat i februar, og de endelige anbefalinger planlægges overdraget til byrådet i foråret 2027. Her kan de indgå i Holstebro Kommunes Klimahandlingsplan 2027.

https://www.holstebro.dk

https://www.holstebro.dk/nyheder/nyhed/55-borgere-kom-med-ideer-til-holstebros-klimaindsats?PID=18398&M=NewsV2&Action=1&NId=76587&NewsCategory=Nyheder&newscategorys=Nyheder,Borgerinddragelse,Klima

Kilde: Holstebro Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler