BroPas udbyder gratis inspirationsforløb for iværksættere

Profilbillede
dato

Lige nu har Holstebro Kommune i samarbejde firmaet Zeal et gratis tilbud om at ”Gå til firma”, hvilket taget udgangspunkt i, at iværksætteri er en disciplin man kan gå til, ligesom man kan gå til fodbold.

Det er muligt at ”Gå til firma” hver onsdag fra d. 22. september 2021 fra 14:00-16:00 i BroPas' lokaler på Slagteriet. Alle som har skabertrang og virkelyst er velkomne. Uanset om du har en ide, du gerne vil arbejde videre med, og for dem, der gerne vil hjælpe andre med deres ideer. Du er også velkommen, hvis du er i tvivl om, hvorvidt iværksætteri er noget for dig.

Hvem er dagens iværksætter?

De fleste tænker på en ung mand, der sidder buret inde i en kælder i årevis før han endelig får succes, men intet er mere forkert. Der bliver flere og flere kvindelige iværksættere, og hver syvende iværksætter er over 55 år. Der ses også en stigning af iværksættere med en lang videregående uddannelse.

Iværksætteri er et effektivt værktøj til at lære sig selv bedre at kende og realisere sine drømme. Nogle drømmer om at blive iværksætter, fordi de har en god ide, andre er udfordrede af stress, dårlig ledelse eller problemer med at få privat- og arbejdslivet til at hænge sammen.

Kilde: Holstebro Kommune: "BroPas slår dørene op med gratis inspirationsforløb"

Seneste på facebook