SMYKKET: DET STORSLÅEDE RIGE
Forestil dig det byzantinske rige i 1000-tallet.
Her, blandt paladser og kirker, skaber en guldsmed et lille mesterværk af guld og emalje. Dette smykke bærer historien med sig om én af fortidens mest magtfulde og storslåede civilisationer.
I rigets hjerte blomstrer økonomien. Handelsskibe bringer luksusvarer til fjerne kyster. Landmænd dyrker jorden og håndværkere skaber smukke tekstiler, keramik og udsøgt glaskunst.
Men det er guldsmedene, der for alvor stråler. Byzantinske smykker er eftertragtede langt ud over rigets grænser. Via handelsnetværk, der strækker sig dybt ind i Europa og Asien, finder de vej til fjerne steder – bl.a. Bøvling, hvor dette smykke er fundet.
Så smykket er ikke blot en genstand i en montre.
Det er en fortælling om et storslået rige i den tidlige middelalder, om dets enorme rigdom og evne til at forbinde mennesker og steder.
Og nu, på tværs af tid og sted, er smykket vendt hjem for at dele sin historie med os.
Du kan opleve smykket i vores udstilling ”Smykket vender hjem”
Holstebro Museum har altid gratis entré for alle under 26 år
Støt lokalt og giv Holstebro Museums Facebookside et like og følg med i, hvad der ellers sker.
Du kan også se mere om Holstebro Museum på deres hjemmeside.
Byzantinsk smykke fortæller historie på Holstebro Museum
Kilde: https://www.facebook.com/468013678661924/posts/989880619808558