BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet cellist? Og drømmer du om at undervise i et af landets mest ambitiøse og visionære musikundervisningsmiljøer?
Holstebro Musikskole søger en ny medarbejder, der brænder for at skabe et engagerende miljø omkring undervisningen. Selvom du måske er højtuddannet specialist, har du en bred genremæssig, metodisk og pædagogisk tilgang til undervisningen af både børn, unge og voksne.
Vi tilbyder en stilling, hvor vi forventer, at du kan undervise elever fra helt nybegyndere til MGK-niveau, og at du er villig til at undervise både soloelever, elever på hold samt sammenspil. Undervisningen kan foregå på flere forskellige undervisningssteder.
Herudover bidrager du aktivt til rekruttering og fastholdelse af elever.
Du møder eleverne med entusiasme og empati, og er samtidig en stabil og pålidelig kollega, der bidrager til teamet og opgaverne med engagement, initiativ, samarbejdsevne og har nysgerrighed for faglig udvikling.
Du vil indgå i en strygerfaggruppe og et strygermiljø, hvor mobilitet og fleksibilitet er vigtig i forhold til skolesamarbejder. Samtidig er du med til at opbygge et stærkt miljø omkring instrumentet og faggruppen.
Om stillingen
Timetal: 20/37 timer.
Tiltrædelse: 1. august 2023.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FMM.
Undervisningen er placeret på tre dage, hvoraf mandag er obligatorisk.
Du kan få nærmere oplysninger
om stillingen hos musikskoleleder Jens Dammeyer Sørensen på telefon 22 67 60 72.
Frist
Du søger stillingen ved at sende ansøgning og relevante bilag senest fredag den 16. juni kl. 12.00.
Vi holder samtaler onsdag den 21. juni kl. 13.00-16.00.
Holstebro Musikskole har ca. 50 ansatte og 2200 aktivitetselever.
Skolen er placeret i et musikalsk vækstmiljø i kulturbyen Holstebro med bl.a. MGK MidtVest, Dansk Talentakademi, OrkesterEfterskolen og landets
første profilfolkeskole med musik, Sønderlandsskolen. Derudover samarbejder vi med Det Jyske Musikkonservatorium, om oprettelsen af en helt ny BA i Rytmisk Musik og Samskabelse i Holstebro.
Vi har et omfattende samarbejde med folkeskolerne omkring både den obligatoriske musikundervisning samt kor og skoleorkestre. Holstebro Musikskole arbejder desuden på tværs af sektorer med særlig fokus på samskabelse, bæredygtighed og kunstnerisk medborgerskab.
Kommunal/KL.
Læs mere her
www.holstebromusikskole.dk
www.mgkmidtvest.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holstebro Kommune, Bisgårdmark 16, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2329&ERId=82443
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849301