BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Socialafdelingen i Holstebro Kommune søger pr. 1. oktober 2023 en centerleder med en stærk faglig og strategisk ledelsesprofil
- Er du en visionær leder, som tilgår ledelse med en kvalitetsorienteret og vidensbaseret dagsorden – en leder, som matcher den omverdenen og de omverdensvilkår, som Center for Psykiatri er en del af?
- Har du en solid viden om og indsigt i specialiserede indsatser på psykiatriområdet, og formår du sammen med medarbejderne og øvrige samarbejdspartnere at omsætte dette til en daglig praksis til gavn for borgerne?
- Kan du kan jonglere mellem strategiske input og kvalitetssikring af faglig praksis, samtidig med at du har ”sikker drift”?
Om Center for Psykiatri
Center for Psykiatri
- udvikler og tilbyder indsatser til ca. 300 borgere i botilbud og til udeboende borgere. Borgerne er hovedsageligt over 18 år med en psykiatrisk diagnose og evt. andre problematikker.
- Vi arbejder ud fra en Recovery-orienteret tilgang med fokus på mestring og rehabilitering med det formål at øge borgerens selvstændighed sammen med og i respekt for borgeren.
- Vi ser de pårørendes perspektiver som en ressource. Vi har derfor løbende fokus på, hvordan vi skaber et samarbejde, hvor de pårørendes/netværkets særlige viden bringes i spil i vore bestræbelser på at understøtte borgerens oplevelse af sammenhæng i livet. Vi forventer, at du som centerleder kan sætte rammerne for dette samarbejde og er åben for nye forståelser i din dialog.
- Centret er i en konstant vekselvirkning med omverdenen. Det kræver, at du som centerleder har fokus på at opretholde og udvikle den interne sociale kapital såvel som den eksterne omdømme-kapital. Du er i stand til at etablere, vedligeholde og uddybe kontakten til vekslende samarbejdspartnere.
- Vi er optaget af, hvordan vi kan gøre det, vi siger, vi gør med en vedholdende forbedringsoptik. En øget tilgang af yngre borgere kræver et blik for den særlige situation, som ”overgangen fra ung til voksen” er. Det forudsætter, at der skabes resultater i forhold til uddannelse, beskæftigelse og nytænkte måder at levere bostøtte på.
- Vi reflekterer over praksis og har et konstant øje for feedback og læring.
Som centerleder bliver du en del af ledelsesteamet i Socialafdelingen, med direkte reference til socialchefen.
- Sammen med fire funktionsledere og i alt ca. 200 medarbejdere skal du kunne skabe en praksis kendetegnet ved høj faglighed, en forbedringskultur og gode arbejdsfællesskaber.
- Du har som centerleder det overordnede økonomiske, administrative, personalemæssige og faglige ansvar inden for hele centerområdet.
Center for Psykiatri - som en del af noget større
Center for Psykiatri hører organisatorisk under Socialafdelingen i Holstebro Kommune og er en del af Social og Sundhed.
De øvrige centre på socialområdet er Center for Handicap, Center for Social Indsats og vores tværgående myndighedsafdeling, Center for Myndighed.
Centrene i Socialafdelingen er kendetegnet ved et stærkt tværgående ledelses- og medarbejdergrundlag, hvor kvalitet, forbedring og faglighed er i fokus.
Ledelses- og medarbejdergrundlaget bygger på et grundlæggende mindset inden for organisatorisk medlemskab – at alle ledere og medarbejdere i Socialafdelingen har et ansvar for, at vi lykkes med den fælles kerneopgave. Samarbejdet i centerledergruppen bygger på tre fælles værdier: rummelighed, glæde og tillid.
Hvilke kvalifikationer og kompetencer har du i øvrigt
- Gennem en åben, lyttende og anerkendende tilgang kan du balancere og tilpasse din lederstil til den konkrete situation, du står overfor
- Du har en tydelig lederprofil, kan håndtere udfordringer og sikre ”den røde tråd”
- Ledelsesmæssig erfaring – herunder gerne erfaring med ledelse af ledere
- Social- eller sundhedsfaglig profil – herunder gerne en professionsuddannelse med relevant videregående uddannelse
- Evne til at være overbliksskabende i komplekse og dynamiske sammenhænge
- Evne til sammen med medarbejderne at skabe rammer for en læringskultur
- Evne til at omsætte vidensbaserede metoder til faglig praksis
- Fokus på bæredygtig udnyttelse af kompetencemæssige og økonomiske ressourcer
- Evne til tværfagligt samarbejde
- Evne til at kommunikere tydeligt og brænde igennem mundtligt såvel som skriftligt
- Du evner, gennem fortællingen, at skabe tydelighed om den specialiserede faglighed, vi står på og at sætte retning via strategiske overvejelser
- Fokus på værdien organisatorisk medlemskab.
Vi tilbyder
- Du bliver en del af et stærkt og engageret lederteam, hvor du via det ledelsesmæssige rum er medskaber af fremtidens Center for Psykiatri i samspil med ledere, medarbejdere og ikke mindst borgerne, som er de vigtigste i centeret
- Du bliver medlem af en engageret centerlederkreds i en netværksledet organisation, der vægter tværgående opgaveløsning og dialog på tværs.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte socialchef Anette Holm, på telefon 96 11 40 01 eller telefon 23 81 04 21, eller mail: Anette.Holm@Holstebro.dk.
Ansøgningsfrist
Søg stillingen online på Holstebro Kommunes hjemmeside senest fredag den 4. august 2023, kl. 8.00.
Vi forventer af holde ansættelsessamtaler 14. og 25. august 2023.
De kandidater, vi indbyder til samtale nr. 2, vil vi gerne se til en personprofilanalyse inden samtalen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Holstebro Kommune, Viborgvej 67, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2329&ERId=83124
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861900