BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du CNC-tekniker eller industritekniker, så er det måske dig vi søger til vores maskinfabrik.
BIRN er specialister indenfor skræddersyet bearbejdning af støbejernsemner. Vores moderne maskinfabrik og innovative processer sikrer en optimal arbejdsgang fra start til slut. Med mere end 40 bearbejdningscentre, fordelt på både manuelle og automatiserede CNC-maskiner bearbejder vi effektivt støbejernsemner. Vi er en ordre producerende virksomhed som levere emner til hele verden, og har derfor arbejdsmiljø, kvalitet og leveringsevnen som nogle af vores højeste prioriteter.
Dit arbejde vil fortrinsvis bestå i, at du sammen med dit team, skal varetage de daglige opgaver der bla. består af:
- Omstilling og produktion af eksisterende emner
- Værktøjsskift samt værktøjsklargøring
- Betjening af manuelle eller automatiserede bearbejdningsmaskiner
- Kvalitetskontrol
- Forefaldende opgaver som kan være varierende alt efter travlheden på virksomheden
VI LEDER EFTER DIG, SOM:
- Er uddannet industritekniker eller CNC-tekniker
- er omstillingsparat og fleksibel
- kan tage initiativ til at løse opgaver og har et personligt drive
- har kendskab til LEAN eller er villig til at lære det
HVAD KAN BIRN TILBYDE?
- Et støttende og samarbejde arbejdsmiljø
- Kantine med nye lækre retter hver dag (selvbetalt for alle medarbejdere)
- En konkurrencedygtig løn og attraktive fordele
- Muligheder for personlig udvikling
- Pension og helbredssikring efter hhv. 2 og 3 måneders ansættelse
ARBEJDSTIDER:
Vi søger til både dag, aften og nat - skriv tydeligt i ansøgning, hvilket skift du søger.
- Daghold: Mandag til torsdag kl. 7.00-15.00. Fredag 7.00-14.30
- Aftenhold: Mandag - torsdag 14.55-23.30 - hver 4. fredag 14.25-22.45
- Nathold: Mandag- torsdag: 23.25-07.05. Søndag 23.05-07.05
ANSØGNIGNSFRIST:
Stillingerne skal besættes hurtigst muligt og vi holder løbende samtaler
Bemærk! Af hensyn til GDPR lovgivningen behandler og besvarer vi kun ansøgninger, der er modtaget via vores rekrutteringssystem. CV/ansøgninger sendt via mail, besvares ikke.
VIRKSOMHEDEN
BIRN i Holstebro er koncernhovedkvarter for en af Nordeuropas største støberikoncerner. Ud over to datterselskaber i Danmark, har koncernen også selskaber i Sverige, Tyskland og Italien.
Vi er "one stop shop" inden for levering af højtforædlede støbejernskomponenter til bl.a. industrihydraulik, maskinelementer og lastbilindustrien, idét vi på fabrikken i Holstebro har kompetence og kapacitet til at støbe, bearbejde og overfladebehandle produkterne for vores kunder, som tæller bl.a. Grundfos, Scania og Volvo.
Koncernen beskæftiger omkring 800 medarbejdere, heraf ca. 500 i Holstebro. Hovedparten af produktionen afsættes på det europæiske marked.
I BIRN betragter vi bæredygtighed som en vigtig drivkraft for at sikre vores forretnings fremtidige succes. Sammen med vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere ønsker vi at tage endnu mere ansvar for verden omkring os. Og vi tager faktisk allerede ansvar. Den cirkulære tankegang er dybt forankret i alt, hvad vi gør - eksempelvis består vores støbejern af 86 procent genanvendt materiale.
Vores dna udspringer fra vores passionerede medarbejdere, der samarbejder på tværs af koncernen som et fælles team, og som virksomhed og medarbejdere fremstår vi ansvarlige og ordentlige i ord og handling.
Kan du se dig selv i ovennævnte position? Så er du sandsynligvis vores nye kollega.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vald. Birn A/S, Frøjkvej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129632