Content Specialist til marketingbureau

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ordsnedker. Tastaturtryllekunstner. Content-connaisseur. Kært barn og kliché har mange navne. Du kan godt se, at vi har brug for lidt hjælp, ik? Det er nemlig præcis det, vi har. Vi leder derfor efter en Content Specialist med orden i ordene og kontrol over kommunikationen til vores kontor i Holstebro.

Stort og småt. Flot og godt.

Du skal hjælpe os med at kokkerere indhold, som får vores kunders kunder til at ændre holdning, skifte leverandør og blive bedre udgaver af sig selv. Som en erfaren Content Specialist ved du, at indhold kommer i mange størrelser og former, og at opgaven kan løses igennem alt fra videnstunge artikler og white papers til opslag på LinkedIn og e-mails.

Du ved dog samtidig også, at alt indholdsarbejde starter fra og udspringer af en kernefortælling og strategi for, hvad vi vil sige, til hvem, hvorfor, hvordan og hvornår. Det er derfor en alsidig profil, vi leder efter. En kombineret håndværker og kunstner om man vil.

Som Content Specialist vil du arbejde på mange forskellige kunder, brancher og nicher som en del af vores Content-team, der består af seks andre specialister, ligesom at du også vil arbejde tæt sammen med de øvrige teams. Du får din egen portefølje af kunder, men vil også blive en del af projekter og kundeopgaver, når der er behov på tværs af huset.

For at blive lidt konkrete har vi (og vores kunder) brug for din hjælp til:

  • at finde og formulere en kernefortælling for et brand/organisation
  • at kunne udfolde en kernefortælling i lavpraktiske indholdsstykker – fra taglines og mission statements til website copy og annoncetekster
  • at kunne tage komplekse eller “kedelige” (vi tror ikke på, at der er noget, der er kedeligt) budskaber, pille dem fra hinanden og bygge et forståeligt fundament
  • at udarbejde alverdens former for indhold til alverdens formål. Det kan være artikler til pressen eller bloggen, men også e-bøger eller interne kommunikationsdokumenter
  • at sikre et godt samarbejde med vores grafikere og Paid-team, så din tekst får den rette indpakning og bliver set af de rigtige mennesker.

Du passer formentlig ret godt ind hos os, hvis du:

  • kan favne både det meget strategiske og operationelle niveau i indholdsarbejdet
  • formår at kunne omsætte noget stort og flot til noget konkret og kommercielt
  • er vant til at arbejde sammen med andre fagligheder og profiler om at levere et samlet indholdsprodukt (kreative, tekniske, salg mv.)
  • har erfaring med at håndtere egne kunder såvel som at arbejde i projektteams
  • er i stand til at navigere i forskellige kundeprojekter på samme tid, hvor deadlines ofte er vigtige.

En arbejdsplads, der giver mening

Texta er et digitalt marketingbureau med kontorer i Aarhus og Holstebro. Men selvom vi er et bureau, er der ingen spidse albuer eller performance-ræs. Vi mener nemlig, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Derfor vægter vi fællesskabet højt. Både når det drejer sig om sparring i dagligdagen, men også efter fyraften.

Vi er i dag små 30 kollegaer fordelt på vores to kontorer. Dertil kommer cirka 25 deltidsansatte, som arbejder remote. Vores hold består af skarpe specialister inden for content-marketing, e-mailmarketing, inbound-marketing, betalt annoncering, grafisk design, brand-design, oversættelse, copywriting og korrektur.

Du kan se frem til:

  • en mentorordning, der giver dig en god opstart hos os
  • et godt kollegialt fællesskab og sociale arrangementer
  • frokostordning
  • massageordning
  • flexmodel, så arbejdsdag og privatliv nemt kan gå op i en højere enhed
  • fokus på trivsel med månedlige one2ones, en åben-dør-politik og en kåring som Happy Workplace fra Zoios.

Er du det næste medlem af #teamtexta?

Sidder du og tænker, at det da lyder som lige noget for dig? Så send en kort ansøgning og et CV til job@texta.dk hurtigst muligt. Husk at skrive titlen i emnelinjen.

Vi holder samtaler løbende og rekrutterer, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller til Texta som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlige Louise Lundgreen på louise@texta.dk eller 71 79 05 09.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TEXTA Holstebro, Stationsvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: job@texta.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884395

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet