Daniel tilbyder husejere i Holstebro et gratis sundhedstjek af skorstenens inddækning

Foto: Æ Blikker v Daniel Sloth.
dato

Er skorstenens inddækning i god og sund stand? Det kan være svært for husejeren selv at vurdere. Derfor tilbyder Daniel Sloth, indehaver af Æ´ Blikker et helt gratis og uforpligtende sundhedscheck af skorstenens inddækning.

Der er ikke nødvendigvis noget, der afslører det fra jorden. Men oppe på taget kan en skorstens inddækning være mere medtaget, end man lige skulle tro.

Skorstenen bliver gennem årene påvirket af det danske vejr, og netop derfor kan det være en god idé at få skorstenens inddækning kigget efter, inden en mindre skade udvikler sig til et større problem.

Det har Daniel Sloth fra den lokale virksomhed Æ´ Blikker et godt bud på.

Han tilbyder nemlig boligejere et gratis og helt uforpligtende sundhedscheck af skorstenens inddækning

»Det handler egentlig bare om at få kigget på, hvordan det ser ud. Hvis der ikke er noget at komme efter, så siger jeg det. Og hvis der er noget, der bør gøres, kan jeg fortælle, hvad jeg mener, der skal til,« fortæller Daniel Sloth.

En lille detalje, der kan gøre en stor forskel

For Daniel handler arbejdet som blikkenslager i høj grad om detaljerne. Æ´ Blikker arbejder blandt andet med inddækninger, tagrender, beklædning og specialtilpassede løsninger i zink og kobber.

Særligt arbejdet omkring skorstene er et område, hvor præcision betyder meget.

En korrekt udført skorstensinddækning skal nemlig både være tæt, holdbar og passe naturligt ind i husets øvrige udtryk. Hos Æ´ Blikker er netop kombinationen af funktionalitet og æstetik en vigtig del af arbejdet.

Daniel har omkring seks års erfaring fra branchen og har blandt andet specialiseret sig i det klassiske blikkenslagerarbejde med falsearbejde. Det bruges blandt andet ved tage, facader og forskellige former for inddækninger.

Foto: Æ Blikker V Daniel Sloth

Hellere opdage problemet i tide

Med det gratis sundhedscheck håber Daniel samtidig at kunne hjælpe boligejere med at opdage eventuelle problemer, før de vokser sig større.

For mange husejere er skorstenen ikke ligefrem noget, man går og holder øje med til daglig.

»Man kan jo ikke nødvendigvis se fra jorden, om en inddækning er begyndt at give problemer. Derfor synes jeg, det giver god mening at tilbyde folk, at jeg lige kommer forbi og kigger på det,« siger Daniel.

Sundhedschecket er uden beregning og uden forpligtelser. Det betyder, at man som husejer ikke siger ja til en reparation, blot fordi Daniel har været forbi.

Er der behov for en ny eller renoveret inddækning, kan Daniel efterfølgende rådgive om mulighederne og give et tilbud på opgaven.

Lokalt firma med fokus på godt håndværk

Æ´ Blikker er en lokal Holstebro-virksomhed, som arbejder for både private husejere og mindre erhverv. Udover skorstensinddækninger tilbyder virksomheden blandt andet arbejde med tagrender, zink- og kobberbeklædning samt falsearbejde.

Fælles for opgaverne er ifølge Daniel ønsket om at levere løsninger, hvor både håndværket, holdbarheden og det visuelle udtryk er tænkt ind.

Og lige nu er tilbuddet om det gratis sundhedscheck altså en mulighed for lokale husejere, der gerne vil vide, om skorstenen er, som den skal være.

Er du i tvivl om din skorsten trænger til et eftersyn, kan du kontakte Daniel Sloth fra Æ´ Blikker på telefon 42 30 02 67 og høre nærmere om det gratis og uforpligtende sundhedscheck. 

 
Kilde: Æ Blikker v Daniel Sloth
Æ´ Blikker v/ Daniel Sloth

Ternevej 2 A, st. tv, Holstebro

42 30 02 ..
Se på kort

åbningstider

Ring og hør nærmere