BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Markedet udvikler sig i takt med stigende digitalisering. Med den nye bogføringslov og andre kommende krav er der sat turbo på den udvikling. Derfor har vi på baggrund af øget efterspørgsel oprettet en stilling mere som Digitaliseringskonsulent, hvor du får mulighed for at bruge din erfaring inden for økonomi og interesse i digitalisering til at skabe fremtidens økonomifunktion for vores kunder.
Du får en central rolle i at udvikle og implementere vores digitale ydelser og samarbejder i den forbindelse med vores erfarne Digitaliseringskonsulent, som fremadrettet vil fokusere på det opsøgende salg. Derudover får du et bredt samarbejde med kunder, leverandører, IT-afdelingen, medarbejdere og leder af Erhvervsservice (bogføringsafdelingen) samt den partner, som er ansvarlig for digitaliseringsområdet.
Rammerne er sat, og du får stor indflydelse på at forme stillingen og frihed til at definere værktøjer og fremgangsmåder. Det vigtigste er resultaterne, og at det er i kombination med kunderne og forretningens behov.
Hvem er du?- Du har en solid praktisk forståelse for økonomi og bogholderi. Det er en fordel, hvis du har erfaring med forskellige typer af SMV’er og behovet for økonomisk information.
- Du har en stor interesse i digitalisering, og hvordan det kan bruges til at optimere.
- Du har lysten samt modet til at udfordre det eksisterende.
- Du får tingene afsluttet uden for mange løse ender.
- Du er nede på jorden, nysgerrig og lyttende.
Mulighed for at forme din egen stilling. Et selvstændigt og spændende job med stor handlefrihed. Alsidige arbejdsopgaver og en udfordrende hverdag, du selv tilrettelægger. Du får en fremragende sparringspartner i den anden digitaliseringskonsulent, som har en meget stærk baggrund inden for digitalisering, revision og forretningsudvikling. Derudover har vi en IT-afdeling, som også er en stærk ressource inden for IT og automation. En arbejdsplads med flad organisationsstruktur, hvor du er tæt på en tilgængelig ledelse, og der er kort vej fra tanke til handling. Et stærkt kollegialt sammenhold og en humoristisk omgangstone, fokus på det gode samarbejde og at vi hjælper hinanden. En virksomhed der tror på frihed under ansvar og som kendetegnes af ordentlighed. En aktiv personaleforening der fx arrangerer vinsmagning, ture i Musikteatret og julefrokoster, og hvor opbakningen er god. Struktur, ordnede forhold og strømlinede processer. Løn forhandles ud fra kvalifikationer og er inklusiv pension samt sundhedsforsikring.
Opgaver og ansvarsområder- Kundebetjening og forretningsudvikling. Du hjælper med at betjene forskellige SMV-kunder inden for digitaliseringsområdet.
- Udvikling af vores produkter. Undersøge applikationsmarkedet og test af applikationer - hvem er det relevant for hos eksisterende og nye kunder. Du ser via digitalisering forskellige effektiviseringsmuligheder for kunderne.
- Du understøtter vores medarbejdere i, at applikationer anvendes optimalt og systematisk. Du har også fokus på udvikling af Erhvervsservice.
Vi er en moderne og uafhængig revisionsvirksomhed med ca. 70 medarbejdere inklusive 11 statsautoriserede revisorer, som tilbyder hele paletten af bogføring, regnskabsudarbejdelse, revision, analyse og rådgivning til virksomheder af enhver type og størrelse. Uanset hvem vores kunder er, sigter vores indsats altid mod et personligt samarbejde, at skabe troværdighed og værdi. Hos os får du et
kvalificeret fagligt modspil, og der er plads til forskellighed. Vi har rum til personlig udvikling og samtidig et fokus på trivsel, plads til familieliv og fritidsinteresser. Med andre ord: Vi matcher dit ambitionsniveau, uden at du mister balancen mellem arbejdslivet og privatlivet. Med mere end 75 år gamle rødder har vi opbygget et solidt fundament og stærkt netværk i det nordvestjyske område med kontor i Holstebro og Struer. Et fundament og netværk som løbende er blevet udbygget og i dag består af nationale såvel som internationale relationer - både hvad angår kunder og kompetencegrundlag. Kvalitet er afgørende for os, vores kunder og deres beslutningsgrundlag. Derfor har vi et højt kodeks for personlige service, engagement og uddannelse med branchens skarpeste kvalitetsnormer. Bl.a. gennem vores medlemskab af RevisorGruppen Danmark, medejerskabet af Revitax og vores statsautoriserede revisorers medlemskab af FSR - danske revisorer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Asgaard Recruitment, Porsborgparken, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979077