E-mailspecialist med speciale i B2C-e-mails

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med e-mailmarketing, og har du lyst til at hjælpe fede eCommerce-virksomheder med et professionelt setup? Så har vi den perfekte stilling til dig!

Hos Texta søger vi nemlig lige nu en engageret kollega, der kan hjælpe vores kunder med at få succes med deres e-mailmarketing.

I krydsfeltet mellem det kreative og det tekniske

Som E-mail Specialist vil din primære arbejdsopgave være at hjælpe vores kunder med at transformere deres leads til kunder. Du kommer både til at sidde og nørkle med den tekniske opsætning af automations og segmentering, men også med den kreative udfoldelse, når der skal skrives tekstindhold og laves et lækkert layout. Med din store forståelse for målgrupper og markeder sørger du for at afdække kundernes behov, så de får mest muligt ud af deres e-mailsetup. 

Vi leder efter en dedikeret kollega, der har lyst til at gøre en forskel for vores B2C-kunder. For at få succes i stillingen er det derfor afgørende, at du tager 100 % ejerskab over din egen kundeportefølje fra start til slut.

Du kommer blandt andet til at:

  • udarbejde kampagnemails baseret på kampagnestrategi
  • håndtere leadgenereringssetup med fokus på målgrupper og markeder
  • opsætte automations med henblik på at vækste salg og forbedre kundeloyalitet
  • udarbejde content-strategi for kundens e-mailmarketing
  • holde workshops med og oplæg for kunder, der selv vil blive bedre til e-mailmarketing
  • opsætte custom triggers og andre udviklingsopgaver i bl.a. Shopify og Magento - HTML, CSS, JSON.

Du vil passe perfekt ind, hvis du:

  • kan opsætte og skrive e-mails med fokus på målgrupper og markeder
  • har god teknisk forståelse og kan lide at sidde og nørkle med data og variabler, for at få det hele til at gå op i en højere endhed
  • har et kommercielt mindset og praktisk erfaring inden for e-mailmarketing til B2C
  • trives i at have løbende dialog med kunder og omsætte deres visioner til e-mailstrategi
  • er struktureret og kan have flere jern i ilden på samme tid
  • elsker at lære nyt og lære mere, så du hele tiden udvikler dig
  • kan arbejde selvstændigt med dine egne opgaver – selvfølgelig med sparring fra dit team. 

En arbejdsplads, der giver mening

Texta er et digitalt marketingbureau med kontorer i Aarhus og Holstebro. Men selvom vi er et bureau, er der ingen spidse albuer eller performanceræs. Vi mener nemlig, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Derfor vægter vi fællesskabet højt. Både når det drejer sig om sparring i dagligdagen og efter fyraften.

Vi er i dag små 30 kollegaer fordelt på vores to kontorer. Dertil kommer cirka 25 deltidsansatte, som arbejder remote. Vores hold består af skarpe specialister inden for content marketing, e-mailmarketing, inbound marketing, betalt annoncering, grafisk design, branddesign, oversættelse, copywriting og korrektur.

Du kan se frem til:

  • en mentorordning, der giver dig en god opstart hos os
  • et godt kollegialt fællesskab og sociale arrangementer
  • frokostordning
  • massageordning
  • en fleksmodel, så arbejdsdag og privatliv nemt kan gå op i en højere enhed
  • fokus på trivsel med månedlige one2ones, en åben dør-politk og en kåring som Happy Workplace fra Zoios.

Er du det næste medlem af #teamtexta?

Sidder du og tænker, at det da lyder som lige noget for dig? Så send en kort ansøgning og et CV til job@texta.dk. Husk at skrive “Paid Specialist” i emnelinjen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller til Texta som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlige Louise Lundgreen på louise@texta.dk eller 71 79 05 09.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TEXTA Holstebro, Stationsvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: job@texta.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861670

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook