BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Analytisk stærk befalingsmand med et operativt mindset søges til at udvikle den taktiske efterretningstjeneste ved staben i 1. Brigade.
Den taktiske efterretningstjeneste ved 1. Brigade er i dag vigtigere end nogensinde. Krigen i Ukraine sætter store krav til vores føringsevne herunder efterretningstjenestens bidrag til planlægning og gennemførelse af operationer.
Der er nu en mulighed for at søge stillingen som efterretningsbefalingsmand (EBM) hos Efterretningssektionen (G2/1 BDE) i staben ved 1. Brigade.
Om os
1. Brigade har hovedkvarter i Holstebro, hvor den primære opgave er at opstille og uddanne en operativ brigade. Udover de operative opgaver varetager 1. Brigade uddannelsen af enheder til INTOPS og NATOPS. Den daglige tjeneste ved 1. Brigade er præget af et dynamisk arbejdsmiljø, hvor opgaver løses i takt med, at de opstår. Omgangstonen er fri og uformel, og vi lægger vægt på gode vilkår for vores personel gennem et godt samarbejde såvel internt i staben som med alle underlagte chefer og enheder.
G2 lægger stor vægt på kræfternes samspil, idet vi arbejder som et team og giver fleksibilitet til at skabe den rette balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Vi vægter faglighed højt herunder, at den taktiske efterretningstjeneste tager afsæt i et realistisk fjendebillede, der har til formål at styrke 1. Brigades evne til, at opnå succes på kamppladsen. Dette skal ske i et samarbejde med efterretningsregimentet (EFR) og de underlagte enheder samt andre, som aktivt kan bidrage til at udvikle den taktiske efterretningstjeneste.
G2 har endvidere en vigtig rolle i 1. Brigades føringsuddannelse og vi bidrager løbende og aktivt til BDECH beslutningsgrundlag.
Om stillingen
I G2 er der otte stillinger, hvoraf tre er rotationsstillinger, som besættes af EFR og de resterende fem stillinger er faste stillinger i staben ved 1. Brigade herunder denne.
Du vil, når 1. Brigade er operativ indsat, skulle virke som EBM i brigadens operationscenter (OPSC 1 eller 2). Her vil du indgå i et team, som vil skabe det rette grundlag for føring af brigadens enheder ved løbende at generere et opdateret billede af situationen på kamppladsen.
Du er dermed en vigtig og synlig kapacitet i den operative struktur.
Du vil skulle deltage i den operative uddannelse og træning internt i G2 og staben samt eksternt i forbindelse med forskellige efterretningsaktiviteter.
I den daglige drift løser G2 en række opgaver herunder:
Bidrag til operative stabsarbejder,
Planlægning af øvelser og intern uddannelse,
Planlægning og gennemførelse af efterretningsuddannelsen i 1. Brigade,
Militær- og operationssikkerhed,
Løbende opdatering af SOP/SOI samt
Kontakt og samarbejde med efterretningspersonel i 1. Brigade.
Du vil få medindflydelse på, hvilke opgaver du skal løse, idet der tages udgangspunkt i din erfaring, kompetence og interesse. Der vil være mulighed for kompetenceudvikling indenfor efterretningstjeneste og andre områder, der kan styrke dit karriere fremadrettet.
Stillingen vil indebære øvelsesaktivitet og tilstedeværelse uden for normal arbejdstid, med udgangspunkt i dine funktionsvilkår.
Om dig
Du er seniorsergent (SSG), alternativt erfaren oversergent (OS), som er klar til udnævnelse. Hvis du er OS og mangler de forudsætningsskabende uddannelser i forhold til udnævnelse ses ansættelse muligt mod indgåelse af en udviklingskontrakt.
Din baggrund er relevant, men ikke styrende, idet dit personlige engagement og din tilgang til kollegaer og opgaver er ligeså vigtig.
Det er en fordel, at du:
- Er en udpræget holdspiller, der spiller andre gode for at nå det fælles mål.
- Har et operativt mindset herunder en taktisk forståelse og nysgerrighed.
- Formår at kommunikere og samarbejde med alle på en rolig og naturlig måde.
- Har erfaringer og interesse indenfor efterretningstjeneste.
- Har kenskab til operativt stabsarbejde, Sitaware Headquarters og andre administrative værktøjer som fx. eMTEP og WZ.
Ønsker at udvikle din faglighed.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Holstebro.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, så tøv ikke med at kontakte major Henrik Stilling på telefon 25 37 57 08 eller mail: 1bde-g2-01@fiin.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.
Ansøgningsfristen er den 13. august 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2023, eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM 1. BRIGADE
1. Brigade er Hærens kampklare troppeenhed, der kan indsættes samlet eller opdelt under et dansk eller et internationalt operativt hovedkvarter på divisions eller korpsniveau. Brigaden skal kunne deployeres og indsættes i rammen af NATO kollektive forsvar.
Brigaden består af en stab, tre kampbataljoner, en føringsstøttebataljon, en logistikbataljon, en panseringeniørbataljon, en artilleriafdeling og et militærpolitikompagni. Stab 1. Brigade har hovedkvarter i Holstebro.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holstebro Kaserne, Dragonkasernen 1, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184051&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857802