Elektriker til alsidig rolle hos Jysk Energi med fokus på elinstallationer og forsyningssikkerhed

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Som elektriker hos Jysk Energi arbejder du med en bred vifte af opgaver, herunder elinstallationer, styretavler og forsyningsanlæg. Derved bidrager du til den stigende elektrificering af vores samfund.

Du bliver en del af Infrastruktur med mere end 60 kolleger, som etablerer og vedligeholder både el- og fibernet. Du får et tæt samarbejde med dine kompetente kolleger og ledere i en dagligdag, hvor din indsats bidrager til vores høje forsyningssikkerhed og gode renommé.

Mere om jobbet

Din arbejdsdag består primært af:

  • Montering og vedligeholdelse af styretavler
  • Fejlfinding og reparation af elektriske anlæg
  • Installation og service af 10 kV og 0,4 kV elnet – herunder kabelskabe og transformerstationer
  • Eltekniske ad-hoc opgaver i forbindelse med drift og vedligehold af elnettet
Mere om dig

Vi forventer, at du:

  • er uddannet elektriker eller har erfaring med lignende arbejde
  • har erfaring med at anvende eldiagrammer i dit arbejde
  • har erfaring med montering og fejlfinding i styretavler

Du arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst. Desuden gør dine gode samarbejdsevner, hjælpsomhed og fleksibilitet dig hurtigt til en god kollega. Erfaring med højspænding er en fordel, men ikke et krav. Det er til gengæld et krav, at du har kørekort til bil.

Hverdagen hos Jysk Energi

Vi tilbyder gode arbejdsvilkår - blandt andet fordelagtige sundheds- og pensionsforhold, en kollektiv bonusordning, motionscenter og mulighed for at deltage i sociale arrangementer arrangeret af en aktiv personaleforening. Du kan forvente og skal selv bidrage til et positivt og udviklende arbejdsmiljø.

Er du klar til nye udfordringer?

Vi vægter faglighed meget højt. Men mangler du en enkelt kompetence eller føler du dig usikker på en opgave, så husk på, at det som regel kan læres hen ad vejen. Med dig får vi måske en medarbejder, som ikke alene brænder for sit job, men også bringer unik erfaring og et friskt syn på opgaven med nye perspektiver og en alternativ opgaveløsning. Det er op til dig at hjælpe os med at forstå, hvorfor netop du er det rette match.

Hos Jysk Energi er diversitet og retfærdighed også i fokus. Vi stræber efter at skabe inkluderende arbejdsfællesskaber, hvor der ikke skeles til alder, etnicitet eller køn, for vi ønsker mangfoldighed og trivsel. Derfor er alle ansøgninger velkomne.

Vi høres ved

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Service & Anlæg Bjarne Vestergaard Povlsen på telefon 4041 2808

Send os snarest din motiverede ansøgning og dit CV via Karriere på jyskenergi.dk

Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ec068b44)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Jysk Energi, Skivevej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/afc787d9-9a67-48b6-bcf1-0303d1b47f81

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook