Ellebæk Kirke søger ny kirketjener

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som kirketjener ved Ellebæk Kirke, Måbjerg og Ellebæk sogne er ledig pr. 1. oktober 2023, da vores nuværende kirketjener går på pension efter mange års ansættelse.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Måbjerg og Ellebæk sogne har tilsammen 8.600  indbyggere og 14 ansatte. Sognene er kendetegnet ved  at være aktive og velfungerende med mange aktiviteter.

Vi søger en imødekommende og ansvarsbevidst kirketjener, der har lyst til at indgå i et positivt samarbejde med alle ansatte, frivillige og brugere, der kommer i kirken.

Vi forventer, at du er serviceminded, omhyggelig, har overblik og kan tage fat.

Kirketjeneren skal bl.a. varetage følgende opgaver:

  • Kirketjeneste – herunder gudstjeneste, kirkelige handlinger, koncerter. Der må påregnes weekendarbejde ca. 38 uger pr. år.
  • Have overblik i et køkken, foretage indkøb og forberede servering ved møder m.m.
  • Renholde/vedligeholde kirke og tilhørende menighedslokaler inkl. AV-udstyr og lydsystem
  • Renholde/vedligeholde kirkens udvendige bygninger og udenomsarealer
  • Diverse forefaldende arbejde

Du skal indgå i et samarbejde med vores anden kirketjener, der er ansat i en 75%-stilling. Sammen aftaler I indbyrdes, hvordan arbejdsopgaverne fordeles.

Ansættelse sker ved Måbjerg-Ellebæk Menighedsråd beliggende i Holstebro Provsti.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, såfremt denne uddannelse ikke allerede er erhvervet.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 287.708,29 kr. – 370.993,22 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 287.708,29 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.150,47 kr. (nutidskroner).

Desuden er der aftalt et OK-tillæg på 1.270,87 kr. pr. år (nutidskroner).

Menighedsrådets forslag til lønniveau er 287.708,29 kr. ved ansættelse på 37 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Årsløn, OK-tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson for Måbjerg-Ellebæk menighedsråd Jan Jensen Bech, tlf. 27329115, til formand for Måbjerg-Ellebæk menighedsråd Finn Ruby Nielsen på tlf. 40438007 eller på mail: ellebaek.sogn@km.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Ellebæk Kirke, Beethovensvej 22, 7500 Holstebro eller på mail til 9206fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest d. 31. juli 2023.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted medio august 2023.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ellebæk Kirke, Beethovensvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: 9206fortrolig@sogn.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857628

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook