BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvem er Oliver:
Oliver er den sødeste dreng på 6 år. Han er født med genfejl og deraf epilepsi, og har ikke haft anfald, siden han var to måneder, han er vel medicineret. Oliver har en udviklingsalder ca. mellem 6-12mdr motorisk og kognitivt.
Oliver er oftest nysgerrig, glad og smilende.
Han bruger ble og har brug for hjælp til nedre hygiejne. Oliver har ingen sprog. Han kommunikerer via lyde og/el. ved at ”pege”. Man er ikke i tvivl om Oliver er glad, da han viser det med smil og grin. Olivers lyde kan være meget høje, når han bliver frustreret. Han kan ofte beroliges med afledning, sjov, kilden eller pause.
Oliver kan ikke gå eller stå selvstændigt. Han har ganghjælpemidler. Han sidder i specialstol med hoftesele. Ved forflytning anvendes lift. Oliver kan selv hjælpe til ved at støtte på benene og kan rejse sig fra liggende til siddende, samt til kravle stilling. Oliver har lige lært at komme frem ved at ”kravle”, hvorfor han nu nysgerrigt og glad ”kravler” rundt på opdagelse alle steder i huset. Oliver elsker mad og har brug for hjælp til at stikke maden på gaflen. Han spiser selv.
Oliver går på Storå skolen i Holstebro.
Oliver har følgende hjælpemidler:
Elevationsseng, specialstol, specialklapvogn (anvendes ved gåture samt transport i bus), loft lift, badestol og badebåre, maywalker, hverdagssejl og badesejl. Oliver har sin egen bus.
Oliver er glad for:
- Din opmærksomhed og øjenkontakt, klappekage, synge, lave sjov, kildre ham på maven, ”pruttelyde på fingrene/fødderne”, ligge sammen med ham og se tv på værelset, tumle mm.
- Oliver elsker 1:1 med en person der kan formå at ”læse” ham og være tæt med ham.
- Oliver er en kærlig fyr som holder af kram, ”næsenys” og massage.
Svært ved:
- Skift af aktivitet og skift i personer omkring ham.
- At selvregulerer. Hvorfor han har brug for dit rolige nervesystem at læne sig op ad og din evne til at ”læse” hvad han har behov for lige nu (eks. pause el. anden aktivitet).
Familien:
Oliver bor i hus sammen med sin 2 søskende, hund og forældre.
Du skal kunne:
-Aflede Oliver, læse hans signaler og møde ham lige der hvor han er i nuet.
-Være aktiv på gulvet i leg/træning med Oliver, samt kunne gå ture.
-Holde hovedet kold, når Oliver bliver frustreret og skriger med høje lyde.
-Køre handicap bus – så i kan komme på tur og opleve en verden udenfor huset.
-Være tydelig i din verbale og nonverbale kommunikation – hans skal kunne ”mærke” dig.
-Du skal kunne kramme og favne Oliver og ikke være bange for at få lidt savl på trøjen når han sidder tæt med dig.
-Oliver kan have dage hvor han har brug for mange pauser på værelset. Enten med dig i værelset eller alene på værelset. Det er derfor vigtigt at du kan ”være” i roen sammen med Oliver.
Arbejdsplanen
Stillingen er på gennemsnitlig 26 timer om ugen.
Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag
Morgen: møde kl. 6:00-09:00
At støtte Oliver i at stå op, evt. bad, få tøj på, få morgenmad, børste tænder og blive klar til taxa. Taxa henter Oliver og kører ham i skole. Vigtig med så få stimuli som muligt, så Olivers energikop er tanket helt op inden skole.
Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag
Eftermiddag: møde kl. 15.00-18:30
Tage imod Oliver i hjemmet når han kommer hjem fra skole med taxa.
Oliver støttes i eftermiddagsaktiviteter, evt. bad, socialt samvær med søskende, gynge eller trampolin i haven, gå tur, leg på værelset, aftensmad og gøres klar til nat mm.
Weekend: 12 timer i måneden, aftales med familien
Oliver støttes i aktiviteter, eks. socialt samvær med familien og hunden, gynge eller trampolin i haven, gå tur, leg på værelset, frokost/aftensmad, bus tur, cykeltur mm.
Du får: Som ansat i Olivia Danmark:
En fast teamkoordinator tilknyttet
- Faglig Sparring
- Omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår.
Løn og ansættelsesvilkår:
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomstmed FOA, og får løn svarende til erfaring og kompetencer. Olivia Danmark indhenter ved ansættelse straffe- og børneattest.
Ansøgning og kontakt:
Ansøg stillingen allerede idag -vi kalder løbende til samtale, og ansætter når rette kandidater er fundet.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Mariia C. Andersen pr. mail: mac@oliviadanmark.dk
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær 20, 2., 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1615&ProjectId=146272&DepartmentId=18993&MediaId=4615&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5803267