Gør en forskel med undervisning på autismeområdet på afd. Ellebæk/Specialkompetence Holstebro
Brænder du for specialpædagogik og for at arbejde med elever i 4. til 7. klasse? Så er her din chance for at blive en del af et engageret team, hvor samarbejde, nysgerrighed og anerkendelse af den enkelte elev er fundamentet. Vi søger to dedikerede lærere til vores afdeling Ellebæk under Specialkompetence Holstebro – én til en fast stilling og én til et barselsvikariat. Hos os bliver din indsats en vigtig del af elevernes udvikling og trivsel.
Sådan ser vi dig
Vi ser dig som en lærer med høj faglighed og en oprigtig interesse for specialpædagogik, særligt inden for autismeområdet. Du trives med at undervise nogle af Holstebro Kommunes mest sårbare elever og bidrager aktivt til et godt og trygt kollegialt miljø. Dit gode humør og din psykiske robusthed gør dig i stand til at bevare ro og overblik i en hverdag, som til tider kan være uforudsigelig og omskiftelig.
Du er ansvarlig for de relationer, du skaber – både mellem dig og eleverne og eleverne imellem. Du sørger for, at den enkelte elevs dag er struktureret, forudsigelig og overskuelig, så eleverne får optimale muligheder for at deltage og udvikle sig. Dit samarbejde med forældrene er tæt og bygger på tillid og gensidig dialog. Endelig vægter du det tværfaglige samarbejde højt og indgår både internt i skolemiljøet og med eksterne samarbejdspartnere som Familiesektionen, Videnscentret og Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Dit arbejdsområde
Som lærer på afd. Ellebæk får du hverdagens opgaver, der følger folkeskoleloven, men med fokus på særlige behov. Du varetager undervisning af elever med diagnoser inden for autismespektret på et kognitivt niveau inden for normalområdet. Undervisningen tager udgangspunkt i faglige lektioner kombineret med arbejde med personlige og sociale kompetencer og livsduelighed.
Dagen er præget af en autismespecifik specialpædagogisk tilgang med fokus på nysgerrighed og gensidig sparring. Du bliver en central del af det tværfaglige team, der samarbejder om elevens trivsel og udvikling, deriblandt kolleger, pædagoger, vejledere og terapeuter.
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel i børns liv og udvikling. Du bliver en del af et team, hvor der både er faglig styrke og plads til udvikling. Arbejdspladsen er kendetegnet ved selvstyrende teams, hvor du får stor indflydelse på rammer og indhold i dit daglige arbejde.
Hver afdeling har sit særlige fokus, og afd. Ellebæk byder på et tæt og støttende kollegialt fællesskab med ca. 42 medarbejdere. Ud over specialiserede undervisningstilbud har vi også vores eget SFO-tilbud.
Du kan læse mere om afd. Ellebæk og de øvrige afdelinger på www.specialkompetence.holstebro
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte viceskoleleder Rasmus O. Andersen på telefon 96 11 53 80 eller pædagogisk leder Tina Tønnesen på telefon 96 11 53 83.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. november 2025 som udgangspunkt.
Løn og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Den 22. september 2025 kl. 08.00
Der vil være ansættelsessamtaler onsdag den 24. september 2025.
Læs mere om Specialkompetence Holstebro på www.specialkompetence.holstebro.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Specialkompetence Holstebro, Odinsvej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cb84885a-05d0-427a-903b-26d5d5907213