Engageret underviser søges til barselsvikariat i dansk og psykologi på gymnasium

dato

Vi søger en engageret og dygtig underviser med kompetence i dansk og psykologi til et barselsvikariat på fuld tid, hvor du vil få mulighed for at gøre en forskel for vores gymnasieelever.

Vi lægger stor vægt på elevernes personlige og sociale trivsel, da vi er af den overbevisning, at det er fundamentet for deres faglige trivsel og udvikling.

Vores undervisning er præget af høj faglighed, personlig udvikling og en virkelighedsnær og eksperimenterende tilgang. Vi integrerer praksis- og anvendelsesorienterede elementer i den daglige undervisning, blandt andet gennem projekt- og case-undervisning.

Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse og undervisningskompetence i begge fag. Udover at være fagligt dygtig, er du en god formidler, der kan motivere og inspirere eleverne. Du har lyst til at lede et klasserum, gå i dialog med eleverne og være en naturlig rollemodel. Du ved, at underviserjobbet handler om mere end blot undervisning, og det falder dig naturligt at have fokus på det relationelle og engagere dig i skolens faglige og sociale aktiviteter.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor både elevers og ansattes trivsel og engagement prioriteres højt. Vi ønsker at være en arbejdsplads med en åben, respektfuld og anerkendende omgangstone, hvor ledelse og medarbejdere i fællesskab løser hverdagens udfordringer til gavn for vores elever.

Vores undervisere er organiseret i faggrupper, hvor samarbejde, sparring og videndeling er i højsædet. Du bliver dermed del af et dynamisk miljø blandt gode og engagerede kollegaer, hvor du selv er med til at udfylde rammerne for jobbet og din fremtidige faglige og personlige udvikling.

Ansættelse og aflønning sker efter overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.

Der er tale om en midlertidig stilling fra den 1. august 2025 til den 30. juni 2026.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte rektor Susanne Rasmussen på telefon 99 122 310 eller mail sr@ucholstebro.dk. Send din motiverede ansøgning, dit CV og relevante eksamenspapirer via ansøgningslinket.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 10. juni kl. 8.00. Vi holder løbende samtaler, så hold dig ikke tilbage med at sende en ansøgning.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Ansættelsesstart den 1. august 2025.

Vi ser meget frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Uddannelsescenter Holstebro, Døesvej , 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e8ae3241-ee7d-46c9-9d7d-d10532d48aea

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook