Engageret vagtplanlægger søges til psykiatri døgnområdet i Holstebro kommune

dato

Vagtplanlægger til Center for Psykiatri Døgnområdet

Vi søger en engageret og ansvarsfuld vagtplanlægger til døgnområdet ved Center for Psykiatri, Holstebro Kommune.
Stillingen er på 32 timer om ugen i dagvagt på hverdage. Ønskes 37 timer om ugen er dette også en mulighed, i så fald vil der være tale om weekendarbejde hver 3. weekend på vores botilbud.
Som vagtplanlægger vil du få ansvaret for at sikre en effektiv og velfungerende vagtplanlægning, der sikrer en stabil drift og tilgodeser flest mulige ønsker fra medarbejdere.
Er du den som brænder for at optimere ressourcer og skabe løsninger, så er dette måske jobbet for dig.

Arbejdsopgaver

  • Udarbejdelse af vagtplan for ca. 38 medarbejdere i dag, aften og nattevagt samt ca. 20 timelønnede tilkaldevikarer.
  • Sikre en stabil drift af vagtplanen, der tager højde for økonomi, behov og ønsker.
  • Koordinering og planlægning af vagtplan for 3 afdelinger i samarbejde med de koordinerende medarbejdere, samt funktionsleder.
  • Håndtering af ændringer og omstillinger i vagtplanen i forbindelse med sygdom og fravær.
  • Sikrer at arbejdstidsreglerne og overenskomster overholdes.
  • Mødeindkaldelser, planlægning af kurser og uddannelse.
  • Ad hoc administrative opgaver.
  • Hvis du har relevant uddannelse, kan du også tiltræde som afløser i afdelinger ved sygdom. Hermed medvirker du til at skabe stabilt fremmøde, som sikrer den bedste hverdag for vores borgere på botilbud, samt et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere i Center for Psykiatri.

Vi søger en medarbejder med følgende kvalifikationer:
  • Du er ansvarsfuld og loyal. Kan arbejde struktureret og målrettet i dit arbejde.
  • Du har et godt overblik og kan arbejde effektivt under pres.
  • Du er løsningsorienteret og omstillingsparat i en dynamisk hverdag.
  • Du har gode samarbejdsevner og kan koordinere med forskellige interessenter, herunder tæt samarbejde med medarbejdere, koordinerende medarbejdere i de 3 afdelinger, samt øvrige vagtplanlæggere i CFP, samt funktionsleder.
  • Du tør at stå fast på en ordentlig måde, også når det bliver lidt svært.
  • Du har gode relationelle og kommunikative evner og kan formidle information klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt.
  • Du er dygtig til at arbejde med it og gerne erfaring med EG optima, SBSYS og Nexus eller interesseret i at lære dette.
  • Du har kendskab til eller interesse for at opnå viden om gældende arbejdstidsregler, samt overenskomster på området.
  • Du har kørekort og kan køre bil.

Vi tilbyder:
  • En stilling på 32 timer om ugen i dagvagt på hverdage.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter samarbejde, trivsel og et positivt arbejdsfællesskab.
  • Mulighed for sparring og vidensdeling med øvrige vagtplanlæggere samt god understøttelse fra vores løn og personalekonsulenter.
  • Et dynamisk arbejdsfællesskab, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for borgere og medarbejdere på vores socialpsykiatriske botilbud.
Har du lyst til at blive en del af et spændende arbejdsfællesskab, hvor vi leverer psykiatri- og socialfaglig indsats på højt niveau. Så hører vi meget gerne fra dig.

I Center for Psykiatri arbejder vi overordnet ud fra en Recovery orienteret tilgang.
Personalegruppen er tværfagligt sammensat med sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, pædagoger og ergoterapeuter. Vi er uddannelsessted for sygeplejerskestuderende, ergoterapeut studerende, pædagog studerende samt social- og sundhedsassistent elever. I alt ca. 135 personer fordelt på døgntilbud, dagtilbud, autismetilbud, STU Mariebjerg og Kollegiet samt Psykiatrien i Nordvest. Der arbejdes ud fra en fælles referenceramme, hvor der fokuseres på løsninger frem for begrænsninger, og hvor inddragelse, anerkendelse og respekt er i højsædet.

Nærmere oplysninger kan du få ved henvendelse til Funktionsleder Ninna Foldager på telefon 22 13 76 52.

Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst samt Ny løn.

Tiltrædelse: 1. juli 2025

Ansøgningsfrist: fredag den 16. maj 2025 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt onsdag den 21. maj 2025.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Psykiatri, Danmarksgade, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4fef1d1b-7933-45c1-9951-a6d526bf5951

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook