Er du bedst i aftenvagt – så har vi jobbet til DIG!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du på en arbejdsplads, hvor udvikling, samarbejde og faglighed er omdrejningspunktet, og har du lyst til at blive vores nye kollega i aftenvagt i Hjemmeplejen Team Thorsvej, så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Uanset om du er nyuddannet eller erfaren SSH/SSA – ja, så er det måske lige DIG, vi står og mangler!

Hvem er vi?
Vi er en stor flok dygtige og dedikerede social- og sundhedshjælpere og assistenter samt ufaglærte, som brænder for at gøre en forskel for borgerne i vores hjemmeplejedistrikt.

Vi vægter høj faglighed, et velfungerende samarbejde, og den gode relation til såvel borgere som kolleger.

Hvad kan vi tilbyde dig?
En arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi løfter i flok og gør os umage hver eneste dag.

Hos os er der plads til humor, og det er vores ambition, at vi skal smitte hinanden med god energi og arbejdsglæde og skabe flere smil i hverdagen.

Et udviklende miljø, hvor vi til stadighed arbejder på at løse kerneopgaven med fokus på medarbejdertrivsel og borgertilfredshed. I øjeblikket deltager vi bl.a. i Projekt Faste Teams i Hjemmeplejen, hvor vi med udgangspunkt i mindre tværfaglige teams arbejder på at skabe større kontinuitet og øget borgeroplevet kvalitet.

I aftenvagten arbejder vi i mindre grupper, hvor hjælpere og assistenter sammen har fokus på tidlig opsporing og opfølgning på triagering, opdatering af døgnrytmeplaner og opfølgning på opgaver fra dagvagten samt fordeling af nødkald. Derudover prioriterer vi, at man i gruppen hjælper hinanden, så alle får en god vagt og bliver færdige til tiden.

Grundig introduktion til såvel arbejdsopgaver som din nye arbejdsplads.

Gode lange friperioder som giver mulighed for at planlægge din hverdag mere frit.

Ansvars- og arbejdsområder

  • Selvstændig varetagelse af plejeopgaver med fokus på den rehabiliterende tankegang med henblik på at vedligeholde og bevare borgerens ressourcer
  • Varetagelse af uddelegerede sygeplejeydelser
  • Anvendelse af relevant velfærdsteknologi
  • Arbejde tværfagligt ved aktivt at inddrage relevante samarbejdspartnere samt medvirke til det gode samarbejde i huset på tværs af faggrænser
  • Observation af ændringer i borgerens almentilstand og handle derpå
  • Varetagelse af nødkald indenfor responstiden
  • Sparring med kolleger i forhold til sundhedsfaglige problemstillinger så vi sammen spiller hinanden gode
  • Dokumentation i vores elektroniske omsorgssystem Nexus
  • Aktiv deltagelse i aftenvagtsteamets samlede opgaveløsning
  • Medvirke til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø såvel blandt kolleger som i borgerens hjem

Hvem er du?
En ansvarsfuld og engageret social- og sundhedshjælper eller assistent med hjertet på rette sted, som brænder for at yde en god og værdig pleje til vores borgere og som har en nuanceret tilgang til andre mennesker. Er du uddannet social- og sundhedsassistent, hører vi også gerne fra dig.
En god og loyal kollega som bidrager til at skabe en kultur, som gør det rart at møde på arbejde hver dag.

Vi søger
En social- og sundhedshjælper/assistent pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale.

Der er tale om en fast aftenvagtsstilling på 30 timer pr. uge.

Praktisk info og ansøgning
Kørekort er nødvendig.

Ansøgningsfrist er den 28. august 2023 kl. 8.00 og ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Du er meget velkommen til at kontakte teamleder Anne Mette Lund eller teamleder Kirsten Svendsen på telefon 96 11 42 00, hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen.

Hvis du har lyst til at få et indblik i vores hverdag, er du velkommen i en dags uforpligtende praktik, hvor du følges med en af vores dygtige aftenvagter, og hvor vi kan uddybe alt, hvad vi kan tilbyde dig.

Vi glæder os til at byde DIG velkommen!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Holstebro Kommune, Thorsvej 65, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2329&ERId=83525

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876160

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet