Er du Holstebro Kommunes nye skov- og naturmedarbejder?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads under åben himmel!

Er du en kreativ og udadvendt person, der har en god forståelse for pleje og udvikling af skov og natur og samtidig har hænderne skruet rigtigt på, så mangler vi dig i Teknik og Miljø!

Vi søger en medarbejder der kan hjælpe os med alle forfaldende, praktiske opgaver i relation til pleje af vores skove- og naturområder.
En stor del af arbejdet vedrører udførende opgaver i relation til publikumspleje, eksempelvis tilsyn og klipning langs MTB-spor, ridestier, løberuter og hundeskove.

Herudover tilsyn med kommunens ca.1.440 ha skove- og naturområder, servicetilsyn med vores shelterpladser og kanopladser, hvor også opfyldning af brænde, buskrydning og klipning af græs vil være nogle af dine opgaver.

Vi arbejder ud fra et ønske om, at Holstebro Kommune effektivt varetager forvaltningen af Holstebro Kommunes skov- og naturarealer, skaber gode rammer for borgernes natur- og friluftsoplevelser samt sikrer en bæredygtig balance mellem benyttelse og beskyttelse af forskelligartet skov og natur.
Med andre ord arbejder vi for både natur, miljø og mennesker.

Din nye arbejdsplads på Brændepladsen rummer et mindre værksted og maskinhal med dertilhørende værktøj og maskiner. Her findes også et mindre savværk, hvor vi producerer tømmer til kommunens egne projekter, typisk i forbindelse med renoveringsopgave i skove- og naturområder. Fældningsopgaver vil for det meste foregå med henblik på at lave effekter til eget savværk og til brændeproduktion.

Ved større skovnings- og flisopgaver anvender vi skoventreprenører til den udførende opgave, og din rolle kan i den forbindelse blive at udføre tilsyn med entreprenørerne.

Hvem er vi?
Brændepladsen består af i alt 4 medarbejdere. Ud over dig er der ansat to fleksjobbere og en uddannet skov- og naturtekniker. Brændepladsen hører under Team Drift, som består af i alt 10 medarbejdere tilknyttet én Teamleder. Dine øvrige 6 kolleger har administrative opgaver med arbejdssted på Rådhuset. Team Drift er et af tre teams under området Trafik, Park og Skov. De to andre teams er Team Anlæg og Team Trafik og Myndighed.

Hvem er du?
Det er meget vigtigt for os, at der er god kemi mellem kollegerne. Brændepladsen er en meget selvkørende enhed, som med en god, humoristisk og uformel omgangstone finder de gode løsninger til de mangeartede opgaver. Du skal derfor være god til at kommunikere klart og tydeligt, og skal samtidig kunne være rummelig og forstående i dialogen med dine kolleger, borgerne og de samarbejdspartnere, du møder i din hverdag.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger, og vi ser gerne, at du bidrager med en struktureret tilgang i arbejdsopgaveløsningen. Samtidig er du kreativ og kan selv finde gode løsninger, når opgaverne til tider kræver det.

Vi forestiller os, at du har håndværksmæssig snilde, er bekendt med brug af diverse håndværktøjer og samtidig har det rette blik for de skov- og naturplejeopgaver, der kræver en faglig skov- og naturplejetilgang. Du kan derfor være uddannet Skov- og naturteknikker, eller have en anden lignende uddannelse.

Du skal have kørekort B, og det vil være en fordel, hvis du også har trailerkørekort. Dine IT-kundskaber er som minimum til brugerniveau.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Martin Meisler, Teamleder i Team Drift
E-mail: Martin.Meisler.Elmholdt-Svendsen@holstebro.dk eller telefon: 40 48 12 30

Annette Vognbjerg, Chef for Trafik, Park og Skov
E-mail: Annette.Vognbjerg@holstebro.dk eller telefon: 20 98 38 57

Løn og ansættelsesvilkår
Afhængig af din faglige uddannelse vil ansættelse ske i henhold til overenskomst med 3F.

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer pr. uge og med tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdssted er i Teknik og Miljø på Brændepladsen, Prins Buris Vej 2B, 7500 Holstebro.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning via Holstebro Kommunes hjemmeside senest 4. september 2023 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler mandag 11. september eller tirsdag den 12. september 2023.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holstebro Kommune, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2329&ERId=84232

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890610

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook