BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Erfaren byggesagsbehandler søges til job du selv kan være med til at forme
Har du styr på byggereglerne og forvaltningsret, og kan du kombinere dem i en serviceorienteret tilgang? Har du lyst til at blive del af et ambitiøst team i markant udvikling? Så har vi jobbet til dig!
I Holstebro Kommune er vi optaget af vores byggesagsbehandling leveres som en god service, og at opgaven løses i et partnerskab med ansøger for at sikre en god proces. Desuden arbejder vi løbende på at opbygge en stadig stærkere faglighed til at løse vores opgaver effektivt og ensartet.
Selv om der er mange ting vi lykkes med i dagligdagen så vil vi styrke teamet yderligere med en erfaren byggesagsbehandler. Stabilitet og kvalitet i opgaveløsningen er vigtig for at sikre den rette dialog på det rette tidspunkt i processen, og da der fortsat er nok at se til har vi brug for dig.
Dine vigtigste opgaver
.. dem kan du selv være med til at forme. Det vi søger er endnu en erfaren sagsbehandler som vil være med til at ”knække nødderne” i de komplicerede sager. Om du interesserer dig for erhversbyggerier eller omdannelse med et fokus på bæredygtighed, er ikke så vigtigt – for vi former jobbet endeligt efter hvad du er god til og i samspil med resten af teamet. Vi står overfor mange spændende opgaver. Lige fra omdannelse af hele vores sygehus i Holstebro By, som har en stærk bæredygtighedsprofil og ambition om minimal klimapåvirkning, til at vi er på vej til at blive Danmarks PtX-kommune ”nr. 1” med nye store energianlæg på vej. Og derudover er der masser af gang i det lokale erhvervsliv med fortsat efterspørgsel på byggetilladelser.
Det der er vigtigt for os er
- At du har lyst til at arbejde med de mere komplicerede byggesager til erhverv, etagebyggeri m.v.
- At du har lyst til at præge opgaverne og rammerne for løsning af disse.
- At du er optaget af den gode dialog og kan indgå i sparring med professionelle rådgivere og bygherrer
- At du har lyst til præge de fremtidige rammer for vores opgaveløsning ved at bringe din viden i spil i vores planlægningsprocesser.
Hvem er du?
I Teknik og Miljø i Holstebro Kommune lægger vi vægt på at bringe vores Faglighed i spil, til glæde for både ansøger og dem som bor ved siden af.
Vi er selvfølgelig optaget af Effektivitet – men ikke bare for at det skal gå stærkt – nej, i lige så høj grad fordi vi gerne vil være i spil med det vi er bedst til, og ikke alt mulig andet.
Fleksibilitet er et andet nøgleord for os og det handler om at kende reglerne så godt, at man ikke bare kender paragrafferne, men forstår hvordan man kan bruge dem til at skabe værdi for dem som søger om at bygge, uden at tabe blikket for reglernes rækkevidde. Det gør vi gerne her hos os i den balance, at vi ikke bliver rådgivere, men godt tør dele vores viden og indsigt i byggereglerne.
Du arbejder Stabilt og professionelt med din opgaveløsning. For os handler det om at du kan skabe sikre procesforløb i sagsbehandlingen og kan fungere i positivt samarbejde med både kollegaer og eksterne samarbejdspartnere, så I sammen sikrer fremdrift i opgaverne.
Engagement – ja det giver jo næsten sig selv, for vi er her for at gøre en forskel med det vi er gode til – til glæde for borgerne og virksomhederne i Holstebro Kommune. Og fordi Teknik og Miljø er lige præcis i centrum af den udvikling der former og udvikler byerne, arbejdspladserne og rammerne, for det gode liv ”herude vest på”.
Hvad møder du?
Team Byggesag består af 9 medarbejdere inklusiv en teamkoordinator, og vi løser myndighedsopgaver inden for erhvervs- og boligbyggeri.
Som vores nye kollega, bliver du del af et team med engagerede og dygtige medarbejdere. Vi vægter det gode samarbejde og kollegaskab, som vi opnår ved at behandle hinanden ordentligt og ved at bringe vores kompetencer i spil på en professionel måde - samtidig har vi plads til uhøjtidelighed og et godt grin.
Vi har tillid til hinanden og arbejder derfor med stor grad af uddelegering af ansvaret i løsningen af de daglige myndighedsopgaver, men er også fokuseret på sparringen i hverdagen for at sikre samarbejde og ensartethed i det vi foretager os.
Du kan forvente et team som kan lide at arbejde sammen og være sammen om opgaven, men vi tilbyder også gerne muligheden for at arbejde hjemme. Vi ved også at når omverden forandrer sig, så er vi nødt til at følge med og derfor er udviklingen af dig som medarbejder en prioritet. Senest er vi gået i samarbejde med VIA UC om udvikling af et større uddannelsesforløb til byggesagsbehandlere.
Er du ambitiøs med dine opgaver, men også har brug for balancen ift familielivet, så er vi også fleksible på antallet af ugentlige timer.
I alt er vi små 100 medarbejdere i Teknik og Miljø. En perfekt størrelse til at sikre de faglige miljøer, men heller ikke større end at vi kender hinanden rigtig godt og er gode til at arbejde sammen.
Ansøgningsfrist
Vi har forsøgt i flere omgang at besætte stillingen, uden held. Nogen tror måske der er langt til Holstebro, men vi ligger lige ”for enden af motorvejen” og i kombination med muligheder for hjemmearbejde, så er der slet ikke ”så langt endda”. Men vi er ikke typerne der giver op. Så nu lader vi stillingen ”stå åben” og afholder løbende samtaler, hvis vi skulle modtage henvendelser fra erfarne byggesagsbehandlere.
Vil du vide mere?
Har du brug for en lidt mere uformel drøftelse inden du beslutter dig for at søge, så kontakt os endelig for en uddybende snak
Torben Mølgaard, Chef for Natur, Miljø og Byggesag
E-mail: Torben.molgaard@holstebro.dk eller telefon 24 75 73 14
Bente Christoffersen, Teamkoordinator i Team Byggesag
E-mail: Bente.damborg.christoffersen@holstebro.dk eller telefon 22 43 55 22
Løn og ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelse vil ansættelse ske i henhold til Kommunernes Landsforenings overenskomst med IDA eller med Konstruktørforeningen/TL.
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer pr. uge og med tiltrædelse snarest muligt. Har du brug for et andet ugentligt timetal, så kigger vi gerne på det.
Arbejdssted er i Teknik og Miljø på Holstebro Rådhus, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holstebro Kommune, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2329&ERId=78615
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5774885