BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi går forrest i udviklingen og tilbyder vores kunder højeste kvalitet inden for landbrugs-, erhvervs- og boligbyggerier. Vi er med hele vejen fra idéfasen til kunden står med nøglen til det nye byggeri.
Har du minimum 5 års erfaring med projektering af erhvervsbyggeri, og ønsker du at bidrage med dine kompetencer og tekniske viden? Så har du muligheden for at blive en del af det gode kollegiale sammenhold og kreative miljø på Gråkjærs tegnestue i Holstebro.
Medarbejderne er vores vigtigste værdi og største ressource, og du vil blive en del af en flad organisation, der er karakteriseret ved åben dialog mellem ledelse og medarbejdere, og hvor den enkelte medarbejder har indflydelse på dagligdagen. Hos Gråkjær støtter vi aktivt op om medarbejdernes trivsel og udvikling.
JOBBET
Som projekterende bygningskonstruktør er du i dialog med sælger og bygherre i salgsfasen for udarbejdelse af salgstegninger/skitseprojekt, hvor bygherres ønsker og behov inkluderes samtidigt med, at du har mulighed for at sætte dit eget præg på projektet.
Efter solgt projekt udarbejder du iht. salgsspecifikationerne færdigt tegningsmateriale til produktionsafdelingen i Gråkjær. Du deltager i projekteringsmøder og har kontakten til myndigheder og eksterne rådgivere.
SOM EN DEL AF GRÅKJÆR FÅR DU OGSÅ
afvekslende opgaver i et stærkt team
et spændende job i en solid virksomhed med stor ordrebog og stor pipeline
efteruddannelse efter behov
frokostordning, fitnessfaciliteter og en aktiv personaleforening
pensionsordning med sundhedssikring
mulighed for deltagelse i medarbejderaktieprogram
DU:
er uddannet bygningskonstruktør, gerne suppleret med en håndværksmæssig baggrund
har minimum 5 års erfaring med projektering af erhvervsbyggeri og eventuelt landbrugsbyggeri eller boligbyggeri
er erfaren bruger af Revit og har eventuelt kendskab til andre tegneprogrammer, så som Solibri eller Lumion
er åben og selvstændig med en systematisk og struktureret arbejdsfacon
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.
VIRKSOMHEDEN
Der bliver sagt om os, at vi er usædvanligt ordentlige. Vi har styr på processerne og bygger på stærke og vestjyske værdier.
Gråkjærkoncernen har 50 års erfaring med byggeri i totalentreprise i mange segmenter, og vi har opbygget et gennemprøvet koncept, som kombinerer avanceret teknologi, økonomisk forståelse og solid projektledelse.
Siden virksomhedens opstart er det blevet til mere end 4.000 byggeprojekter i primært Danmark, Skandinavien og Tyskland. Gråkjær har hovedkontor i Holstebro - 2 minutter fra motorvejen - og i dag opføres nøglefærdige totalentrepriser inden for områderne erhverv, bolig og landbrug.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gråkjær Erhverv A/S, Fabersvej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926531