Ergoterapeut til socialt arbejde med hjemløse og udsatte borgere i Holstebro

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du være i det akutte, uforudsigelige og samtidig bevare roen og overblikket?
Vil du gerne samarbejde med socialt udsatte borgere og være en del af udviklingen på hjemløseområdet? Og vil du være en del af en organisation med en tryg og tillidsbaseret arbejdskultur, der bygger på åben dialog og feedback, så er du måske vores nye kollega?

I det Socialfaglige Afsnit på Specialcenter Skovvang søger vi en ny kollega til Boafdeling/herberg.

Om stillingen
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge.

Tiltrædelse senest den 1. januar 2025.

Stillingen er placeret i det Socialfaglige Afsnit på Skovvang. Afsnittet består af herbergstilbud samt bo-afsnit jf. Servicelovens §110. I det Socialfaglige Afsnit er ligeledes placerede Servicelovens §107, fleksible pladser hvor borgere kan visiteres til et ophold med fokus på et udredende-, afklarende og optrænende perspektiv.

Medarbejderteamet består af 10 engagerede medarbejdere med socialfaglig og pædagogisk baggrund. Skovvang er en del af Center for Social Indsats (CFI) og hører under Socialafdelingen, Holstebro Kommune.

Der arbejdes i skiftende dag- og aftenvagter samt hver anden weekend.

Vi søger en medarbejder med et positivt menneskesyn, der kan yde omsorg og samtidig formå at sætte grænser, er fagligt nysgerrig og har en ambition om at bidrage til, at beboerne opnår de bedste strategier til at mestre eget liv.

Du vil kunne forvente

  • et samarbejde med en spændende målgruppe.
  • et givende job med masser af udfordringer, hvor ikke to arbejdsdage er ens.
  • at blive en del af et team af højt motiverede og dygtige kolleger, der sætter åbenhed, loyalitet, teamsamarbejde og faglighed højt i hverdagen.
  • en arbejdsplads, der lægger vægt på et sikkerhedsmæssigt trygt og tværfagligt miljø som ramme for beboere og medarbejdere.
  • fagligt struktureret kollegial sparring samt adgang til ekstern sagssupervision.
  • nærværende ledelse.

Vi ønsker, at du
  • er uddannet ergoterapeut.
  • er nysgerrig i forhold til borgerens stemme og borgerinddragelse.
  • har interesse og erfaring i at arbejde med målgruppen; hjemløse, misbrugere, socialpsykiatri og lignende.
  • har erfaring med døgnområdet og Servicelovens §110 eller tilsvarende, dvs. med modtagelse af borgere uden visitation – akut optag på forsorgshjem.
  • kan lide at arbejde med struktur, tydelighed og genkendelighed.
  • kan arbejde i forhold til vedligeholde og/eller udvikle borgers funktionsevne i forhold til ADL.
  • kan arbejde aktivt i forhold til koordinering og samarbejde med diverse aktører, som er aktive i borgerens liv f.eks. læge, psykiatri, rusmiddelbehandling.
  • synes det er spændende at arbejde med dokumentation i forhold til indsatsmål og delmål.
  • kan arbejde selvstændigt med at opstille mål og planer og ser opfølgning/dokumentation som en naturlig del af det pædagogiske arbejde.
  • evne til at skabe relationer på tværs i organisationen. At ville det tværfaglige samarbejde og turde udfordre ”vi plejer” og rutiner ud fra en helhedsorienteret tilgang.
  • evne til at arbejde rehabiliterende og reflekterende.
  • er vant til at arbejde med konflikthåndtering og har en forebyggende tilgang.
  • er fleksibel og omstillingsparat både i forhold til arbejdstider og arbejdsopgaver, og ved at både rengøring, tøjvask og at hjælpe en beboer med personlig hygiejne også er en pædagogisk opgave.
Bemærk, der kan fra tid til anden være udekørende opgaver. Almindeligt kørekort er således en forudsætning for stillingen.

Herunder vil vi se på, om du
  • har en god situationsfornemmelse og kan skabe tryghed, forudsigelighed og trivsel i dagligdagen.
  • er ansvarlig, loyal og skaber naturlig tillid og respekt om din person og er en god kollega.
  • kender egne grænser, styrker og svage sider.
  • har godt humør, er udadvendt, positiv og vedholdende.
  • har evnen og lysten til at arbejde selvstændigt.

Om Specialcenter Skovvang – Boafdelingen
På Boafdelingen optager vi hjemløse socialt udsatte borgere over 18 år til midlertidige ophold jf. Servicelovens §110. Målgruppen har varierende grad af svære personlige udfordringer fx i form af misbrug, psykiske, fysiske funktionsnedsættelser og sociale problemer.

Boafdelingen er desuden netop blevet godkendt til 15 fleksible pladser (§110/§107), hvor borgerne kan have ophold af kortere varighed. Disse pladstyper vil typisk have et mere udredende, afklarende og optrænende perspektiv.

Vi arbejder ud fra en overordnet recovery- og rehabiliterende tilgang, hvor der er fokus på, at alle borgere skal have mulighed for at opnå, et for dem, meningsfuldt og kvalificeret hverdagsliv. Herudover anvender vi ”Housing first”, en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor der er fokus på respekt, empati og medmenneskelighed over for alle borgere. Det betyder, at vi i dagligdagen møder den enkelte med tillid, anerkendelse og respekt, og har samtidig fokus på, at styrke den enkeltes selvstændighed og ansvarlighed.

Vil du vide mere
Nærmere oplysninger om Specialcenter Skovvang og stillingen kan fås ved henvendelse til funktionsleder Malene Vestenaa telefon 96 11 36 48 eller centerleder Kristina Krohn telefon 96 11 40 71.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og reglerne i Ny løn.

Ansøgningsfrist
Den fredag den 15. november 2024 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. november 2024.
Kun ansøgninger sendt elektronisk via opslaget vil komme i betragtning.

Du kan læse mere om Center for Social Indsats og Specialcenter Skovvang på hjemmesiden

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skovvang, Herningvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6140436

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook