Eventyrlige aftener med musik og fortryllende fortællinger

Foto: Holstebro Museum. Museumsinspektør Christopher Jacob Ries er udstillingsansvarlig og står bag de eventyrlige aftener i Thorsminde. Her bliver foredrag bundet sammen med levende musik.
dato

Som noget nyt kobler Strandingsmuseum St. George et koncertprogram på den nye særudstilling, Draget mod dybet. Eventyrlige aftener binder levende musik sammen med fortryllende fortællinger om Jordens oceaner og deres betydning. Første gang er 16. marts.

Kælderen – eller dybet – på Strandingsmuseet kommer til at danne rammen om et par timer, hvor gæster kan opleve historie og musik flettet sammen på en anderledes måde.

I løbet af 2024 inviterer Strandingsmuseum St. George til en række ’Eventyrlige aftener’ med musik og fortryllende fortællinger om Jordens oceaner og deres betydning – før, nu og i fremtiden.

Museumsinspektør Christopher Jacob Ries er udstillingsansvarlig og står bag de eventyrlige aftener i Thorsminde. Her bliver foredrag bundet sammen med levende musik.

De eventyrlige aftener er en del af særudstillingen ‘Draget mod dybet‘, som løber hele 2024 og 2025.

Her forener Strandingsmuseum St. George moderne kunst med historier om fortidens undervandsarbejde og Danmarks allerførste dykkere.

Den første eventyrlige aften bliver museumsinspektør Christopher Jacob Ries selv flankeret af tre musikere, når han tager hul på koncertprogrammet under overskriften ’Draget mod dybet’.

Kilde: Holstebro Museum
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook