Socialpædagog, ergoterapeut eller sundhedsfaglig medarbejder søges til faste stillinger i Hus 13-15.
Vi søger 2 nye medarbejdere til faste stillinger på 30-32 timer på det psykiatriske døgntilbud V. F. Welschs Vej Hus 13-15 ved Center for Psykiatri i Holstebro kommune. Stillingerne er i blandede vagter dag og aftenvagt samt arbejde hver 3. weekend. Der kan forventes ca. 2 aftenvagter i gennemsnit om ugen Såfremt det ønskes, kan der tilbydes en stilling på 37 timer, da vil der være weekend arbejde hver 2. weekend.
Vi søger en faglig dygtig, ansvarlig og loyal medarbejder, gerne med et par års erfaring fra botilbud eller bostøtte, som sammen med de øvrige kolleger, brænder for at gøre en forskel for de unge mennesker mhp. at skabe et fundament, hvor borgeren mester eget liv.
Center for Psykiatri består af dagtilbud, bostøtte, Psykiatrien i Nordvest, døgntilbud almen psykiatri, autismetilbud og STU Mariebjerg og Kollegie.
Hus 13-15 er almen psykiatri, døgntilbud, hvor vi har 6 §107 værelser og 5 ABL lejligheder. Målgruppen er unge mennesker ml 18-40 år med forskellig psykisk sårbarhed. Vores borgere bor i huset 1-4 år til afklaring og træning med henblik på at afklare kommende boligform. Ofte egen lejlighed.
Medarbejdere og borgere arbejder sammen med borgerens individuelle mål, f.eks. ADL opgaver, træning af sociale færdigheder, økonomi, madlavning og beskæftigelse.
I Center for Psykiatri foregår der er konstant udvikling og der er kontinuerligt fokus på dokumentationspraksis, velfærdsteknologiske løsninger, faglige tilgange og metoder.
Vi søger en medarbejder med følgende kvalifikationer og kompetencer:
- Har et par års erfaring med psykiatri og socialpædagogisk støtte til borgere indenfor almen psykiatri, personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse eller skizofreni.
- Trives i at arbejde i både dag og aftenvagt.
- Er teoretisk velfunderet og kan koble teori til praksis.
- Er refleksiv over egen praksis og har en respektfuld og anerkendende tilgang.
- Har gode kommunikative evner og lyst til at bidrage med sit faglige perspektiv i huset.
- Er relations skabende.
- Evner at arbejde struktureret, samt afslutte sine opgaver.
- Kan balancere i at samarbejde og planlægge og arbejde selvstændigt.
- Lyst og evne til mono og tværfagligt samarbejde.
- En god kollega som vægter og bidrager til det gode arbejdsmiljø.
- Kan arbejde rehabiliterende og recovery orienteret.
- Turde stå i komplekse opgaver hvor løsninger findes sammen med borger og kolleger.
- Har et stabilt fremmøde.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med spændende og komplekse opgaver, hvor du som medarbejder kan være med til at gøre en stor forskel for vores unge borgere.
- En arbejdsplads, der inddrager beboerne samt støtter beboerne til at mestre eget liv.
- En arbejdsplads, hvor der er fokus på faglig udvikling og hvor du kan være med til at forme og
- præge udviklingen.
- Tværfagligt samarbejde i teams, hvor personalet bidrager med forskellige kompetencer, samt monofaglig sparring på tværs 2 gange om året på døgnområdet i Center for Psykiatri.
- Teammøder hver 2. uge med faglig sparring samt personalemøde hver 4. uge og supervision hver 4. uge.
- En arbejdsplads som anvender metoder fra KRAP og værdsættende samtale.
- Fleksibel vagtplanlægning hvor det er muligt at komme med ønsker samt bytte med kolleger ved behov.
Har du lyst til at blive en del af et spændende arbejdsfællesskab, hvor vi leverer psykiatri og socialfaglig indsats på et højt niveau, så hører vi meget gerne fra dig.
Ansøgere med erfaring med målgruppen vil blive foretrukket. Det er i denne stilling nødvendigt at have kørekort og kunne køre bil.
I Center for Psykiatri arbejder vi overordnet ud fra en Recovery orienteret tilgang.
Personalegruppen er tværfagligt sammensat med sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, socialpædagoger og ergoterapeuter. Vi er uddannelsessted for sygeplejerskestuderende, ergoterapeut studerende, pædagog studerende samt social- og sundhedsassistent elever. I alt ca. 135 personer fordelt på forskellige matrikler Der arbejdes ud fra en fælles referenceramme, hvor der fokuseres på løsninger frem for begrænsninger, og hvor inddragelse, anerkendelse og respekt er i højsædet.
Nærmere oplysninger kan du få ved henvendelse til funktionsleder Ninna Foldager på telefon 22 13 76 52 eller koordinerende medarbejder Peter Bentzon telefon 96 11 47 13.
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst samt Ny løn.
Tiltrædelse: 1. juli 2025.
Ansøgningsfrist: fredag 23. maj 2025 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt onsdag den 28. maj 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bostedet Welchsvej 13-15, V. F. Welchsvej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/dbd64f15-136c-4292-9e7b-1881c28d4df1