Faguddannet medarbejdere til Hyldgården hus 9/29

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hyldgården hus 9/29 søger faguddannet medarbejdere med lysten til at være med til at opbygge noget nyt.

Pr. 1. januar 2024 skal vores aktivitets- og samværstilbud på Thorsvej og vores to døgntilbud på Hyldgården hus 9 og 29 samles til én enhed både personalemæssigt og ledelsesmæssigt. Vi har ligeledes enkelte borgere som er indskrevet med et STU-forløb.

Hyldgården Hus 9/29 og Thorsvej er for borgere, med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i Center for Handicap. Borgerne er i alderen 18-30 år.
Flere af borgerne har tillægsdiagnoser som blandt andet infantil autisme, angelman-syndrom, cerebral parese og epilepsi. Flere af borgerne er kørestolebrugere og har brug for hjælp til alle opgaver igennem døgnet. Du skal derfor kunne se dig selv i plejeopgaver, hvor respekten til den enkelte vægtes højt. Ligeledes er der borgere som ikke har et verbalt sprog, hvorfor der blandt andet bruges ”Tegn til tale”.

Vi står overfor en masse spændende forandringer og nye arbejdsgange, som skal implementeres i vores tilbud. Driftsmæssigt får vi også brug for at ansætte flere nye medarbejdere. Så kan du se dig selv ind i en hverdag med forandringer og har du lysten og energien til at være med til at opbygge noget nyt, så er det lige dig vi søger.

Vi søger medarbejdere til faste stillinger og til situationsbestemte stillinger. Timeantallet varierer fra alt mellem 30-35 timer. Du skal kunne trives med skiftende arbejdstider, da stillingerne både skal dække dagvagter og aftenvagter alle ugens 7 dage. Du skal kunne arbejde hver 3. weekend, med en ekstra arbejdsweekend på 12 uger. Du skal kunne starte senest den 1. januar 2024.

Vi søger faguddannet personale, gerne med erfaring indenfor det specialiserede voksenområde. Vi er et tilbud under udvikling, som kommer til at vægte personalets faglige udvikling højt. Derfor bliver hele medarbejdergruppen tilbudt efteruddannelse, blandt andet indenfor KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Praksis), neuropædagogik og Low Arousal. Derudover vil udvalgte medarbejdere få mulighed for at efteruddanne sig indenfor Sensorisk Profil og pædagogisk massage.

Vi kommer til at vægte aktivitetsdelen højt i dagtimerne, hvorfor du skal trives i aktiviteter ud af huset. Der er både individuelle aktiviteter og gruppe aktiviteter.

Kerneopgaven i Center for Handicap er: ”Vi samskaber det kvalificerede hverdagsliv for og med borgeren”. Dette er baseret på en Recovery-baseret tilgang. Medarbejdergruppen er tværfaglig sammensat og består i dag af pædagoger, ergoterapeuter og sundhedsfaglige medarbejdere.

Det er vigtigt, at du har kørekort og med rette oplæring er villig til at køre i husets 9 personers handicapbus. Det er desuden vigtigt, at du aktivt bidrager til et godt arbejdsmiljø og bidrager til at have fokus på de gode historier samt kan reflektere over egne handlinger, så der kan skabes udvikling til gavn for borgerne.

Løn
Du bliver aflønnet efter reglerne for NY-løn.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte funktionsleder Camilla Thorup Elkjær i tidsrummet kl. 10.00-12.00 alle hverdage på telefon 23 81 01 95, hvis du har spørgsmål.

Frist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest torsdag den 16. november 2023 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 22. november 2023.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Hyldgården, Mellemtoft, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927570

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook