Familiekonsulenter til Børne- og Familiehusene

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børne- og Familiehusene søger to familiekonsulenter på henholdsvis 37 og 30 timer til faste stillinger med tiltrædelse snarest muligt og senest den 01. januar 2024.

Børne- og Familiehusene er Holstebro Kommunes samlede udførerenhed bestående af dag- og døgntilbud til børn, unge og familier. Vi har en bred vifte af tilbud til børn, unge og består af fem huse beliggende på fire forskellige matrikler i Holstebro: Malehuset samt huset på Godthåbsvej tilbyder ambulant støtte til børn, unge og familier. Familiehuset på Campus Sct. Jørgen er et forebyggende tilbud til gravide og forældre til børn i alderen 0-6 år. Husene på Østervang har døgnanbringelse og aflastning til børn og unge i alderen 2-23 år. De ledige stillinger er i Malehuset.
I Børne- og Familiehusene er vi tværfagligt sammensat af pædagoger, ungevejledere, familiebehandlere, psykologer samt praktiske og administrative medarbejdere. Vi er en medarbejdergruppe med velfunderede teoretiske og praktiske fagligheder.

Vores huse har rødder i dels systemorienterede, interaktionistiske, kognitive og narrative tilgange samt manualbaserede programmer. Opgaverne som familiekonsulent i Malehuset omhandler vejledning og støtte til børn, unge og deres familier. Der arbejdes efter servicelovens §11, §52, stk. 3, nr. 2, §52, stk. 3, nr. 3, samvær jf. §71 samt §54 støtteperson til forældre, hvis barn er anbragt.
Vi anvender det evidensbaserede dialog- og evalueringsredskab FIT til at udvikle vores praksis og tilpasse indsatsen til den enkelte borger.

Vi søger en medarbejder med følgende profil

  • relevant faglig uddannelse og erfaring i arbejdet med børn og familier i udsatte positioner
  • familieterapeutisk efteruddannels
  • kendskab til FIT på brugerniveau
  • er ressourceorienteret og anerkendende i sin tilgang til børn, unge og deres familier
  • mod til at involvere sig og samtidig se sig selv som midlertidig i børnene og de unges liv
  • tydelig og ærlig i kommunikationen med børnene, de unge og deres familier
  • selvstændig og i stand til at planlægge egen arbejdstid
  • kommunikative og skriftlige kompetencer med øje for dokumentationsarbejde
  • erfaring i at intervenere og facilitere udviklingsprocesser i familierne
  • etablere og afvikle fælles aktiviteter og gruppeforløb for børnene og de unge
  • trives med at være selvtilrettelæggende og arbejde på forskudte tidspunkter
  • lyst til aktiv deltagelse i en kollegagruppe, hvor fællesskab og godt humør er nogle af nøgleordene

Vi tilbyder:
  • en spændende, udviklingsorienteret og dynamisk arbejdsplads
  • et engageret og dynamisk personale med et højt ambitionsniveau
  • et velfungerende teamsamarbejde og godt kollegialt samarbejde
  • et arbejdsmiljø hvor anerkendelse og samarbejde på tværs er nøgleordene
  • oplæring og vedligeholdelse i relevante metoder og systemer ex FIT, KRAP og SBSYS
  • mentorordning ved erfaren kollega
  • Kontinuerlig supervision og kollegial sparring

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Pia Bøge, telefon 22 27 92 06 eller familiekonsulent Berit Boesen, telefon 23 70 03 09.

Frist
22. november 2023
Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 27. november 2023.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børne- og Familiehusene - Godthåbsvej, Godthåbsvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940991

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook