Fastholdelseskonsulenter – Holstebro Jobcenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har fokus på en bæredygtig arbejdsstyrke og for at imødekomme efterspørgslen - og styrke koblingen mellem medarbejdere og virksomheder - opnormerer vi med 2 fastholdelseskonsulenter.

Vi er en ambitiøs afdeling, og vi går målrettet efter en tidlig opfølgning. Derfor skal du være fagligt engageret, mentalt robust, servicemindet og vild med at sikre det flow, der skaber resultater. Du vil få en klar og vigtig rolle i en opsøgende, forhandlende og udadvendt funktion, der også kræver virksomhedsforståelse og indsigt i arbejdsmiljø.

Som fastholdelseskonsulent får du en unik mulighed for en alsidig, fleksibel hverdag, hvor du i høj grad har indflydelse på at skabe den proces, der understøtter borgers tilknytning til arbejdsmarkedet.

Dine primære opgaver

  • information, rådgivning og vejledning om tidlig opfølgning samt om muligheder for fastholdelse af ordinær beskæftigelse i offentlig eller private virksomheder
  • at inddrage borgers arbejdsplads i en fastholdelsesindsats og deltage i rundbordssamtaler
  • at være sparringspartner og udarbejde fastholdelses- og optrapningsplaner i samarbejde med den sygemeldte og arbejdsgiver med fokus på udvikling og progression.
  • at iværksætte relevante indsatser jævnfør fx beskæftigelsesloven, kompensationsloven og ved hjælp af analyse, afklaring og vejledning med fokus på muligheder og skånehensyn
  • at være i tæt dialog med afdelingens sagsbehandlere i forhold til udarbejdelse af planer for fastholdelse af borgerne på arbejdsmarkedet.
  • at behandle og træffe afgørelse i sager om de handicapkompenserende ordninger
  • at udarbejde arbejdsevnebeskrivelser til brug for vurdering af borgers forsørgelsesgrundlag

Om dig
  • du har erfaring indenfor arbejdsfastholdelse, sygedagpengeområdet eller lignede
  • du har indsigt i beskæftigelse -og kompensationslov
  • du ønsker at gøre en positiv forskel for målgruppen, som kan have udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet.
  • du har stærke kommunikative evner og kan navigere i de svære samtaler
  • du deler vores tro på, at alle har ret til at finde en plads på arbejdsmarkedet
  • du er en udpræget teamplayer som samtidig kan arbejde selvstændigt i dialogen med dine samarbejdspartnere
  • du har en refleksiv tilgang
  • du har erfaring med mødeledelse, og forhandlingssituationer.
  • du har evnen til at handle og træffe beslutninger og være med til at sikre progression.
  • du er udadvendt og vægter ordentlighed, tillid, tryghed og retfærdighed.
  • du er omstillingsparat, mentalt robust og tør sætte dig selv i spil, ligesom du kan bevare overblikket og balancere i en presset hverdag
  • du har datadisciplin og flair for anvendelse af it-redskaber i dit arbejde, evt. Vitas og Fasit

Om os
Afdelingen består af flere rådgivergrupper som varetager opfølgning og myndighed omkring sygemeldte borgere både på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb. Desuden er der i afdelingen et solidt team af jobkonsulenter, der målrettet understøtter meningsgivende praktikforløb i forskellige virksomheder. Vi har også medarbejdere, som tilbyder aktive forløb til de sygemeldte i form af mestring og smertetackling samt tilbud om mindfulness.

Fastholdelsesopgaven varetages i dag af 3 medarbejdere, der hver især bestrider forskellige tovholderfunktioner, og i øvrigt samarbejder tæt med rådgiverne. Vi er en stor afdeling med i alt 43 engagerede og fagligt orienterede og kompetente medarbejdere. Der er gode muligheder for faglig støtte og vejledning. Vi har et godt arbejdsmiljø i afdelingen, både fagligt og kollegialt, og sætter pris på, at det også skal være sjovt at gå på arbejde. Vi tror på, at trivsel er afsættet for godt og effektivt arbejde, ligesom vi hjælper hinanden til at være gode.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Det er en forudsætning for varetagelse af jobbet at du vedvarende har gyldigt kørekort, og egen bil til rådighed.

Opstart snarest muligt, stillingen er på 37 timer, og arbejdsstedet er Kirkestræde 15, 7500 Holstebro.

Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til leder af sygedagpengeafdelingen Ole Astrup, telefon 40 98 48 21 eller fastholdelsesteamet på telefon 96 11 38 00.

Frist
Søg stillingen online via linket senest den 3. december 2023.

Ansættelsessamtalen vil indeholde en mindre case, og vil foregå den 13. december 2023.

Vi glæder os til at læse din motiverede ansøgning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Jobcentret - Drift, Kirkestræde, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940748

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook