Filmlinjeleder søges til Dansk Talentakademi for at inspirere og uddanne unge filmskabere

dato

Os
På filmlinjen lægger vi vægt på at omsorg, udvidelse af ens horisont og plads til kunstnerisk leg, er vejen til en fremtid med frihed som filmskaber. Vi arbejder altid på at skabe et inspirerende filmmiljø, og har i den forbindelse samarbejder og undervisningsforløb med blandt andet CPH:DOX, Den Vestdanske Filmpulje, Rytmisk Musikkonservatorium, og de andre kunstneriske linjer på Dansk Talentakademi. Vi har 12-14 elever gående på Filmlinjen.

Dig
Du er en filmskaber og -underviser med noget på hjerte, både kunstnerisk og socialt. Du har en uddannelsesbaggrund eller funktion i filmverdenen, om du er instruktør, fotograf, producer eller noget tredje er ikke det vigtige, men vi forventer at du kender til en filmproduktion fra start til slut, elsker at skabe film sammen med andre, og at give af dig selv til næste generation af filmskabere. Du er selvkørende og elsker at undervise unge, formår at skabe følgeskab, tager initiativ og er udadvendt og har gode kommunikative evner.

Succeskriterier
Formålet med Linjelederens stilling er at lede, drive og udvikle Filmlinjen på DTA – herunder undervise, lave årsplan, rekruttere nye elever, sikre kunstfagligt indhold på linjen, tage initiativ til og deltage i sociale og faglige arrangementer samt være budgetansvarlig for linjen.

Succeskriterierne for stillingen er, at Linjelederen

  • konstruktivt samarbejder med ledelsen, kolleger, elever og andre interessenter
  • agerer med høj faglighed med fokus på at uddanne kreative unge
  • udviser det gode lederskab, anviser en retning og skaber følgeskab
  • bidrager kreativt og energisk til opbyggelsen af DTA som brand
  • skaber de rette rammer for at udvikle og uddanne fremtidens unge talenter på DTA
  • har lyst til at være en del af campus-miljøet og arbejde med unge

Om Dansk Talentakademi
Dansk Talentakademi er nationalt kunstnerisk talentprogram for unge fra 16-25 år, der bl.a. forbereder dem til at søge ind på en videregående kunstnerisk uddannelse i ind- og udland.

Vi har arbejdet intenst med talentudvikling siden 2010 og vores formål er at understøtte og udvikle unges kreative og kunstneriske passion og udtryk. Vi har fem linjer: Film, Forfatter, Musical & Teater, Kunst & Design og Dans. Vi er en selvejende organisation, der råder over et campus med undervisningsfaciliteter og studielejligheder. Vi i alt ca. 90 elever, der kan gå på talentakademiet i op til tre år. Eleverne kommer fra hele landet.

Rent praktisk strækker vores undervisning strækker sig over 36 uger, og eleverne har som udgangspunkt undervisningspligt to dage om ugen, onsdag og torsdag 16:15-19:45. Derudover er der forskellige projekter, arrangementer og møder.

Ansøgning
Der er tale om en fastansættelse med gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 16-18 timer med start 1. august 2025. Der er gode muligheder for fleksibilitet i din ansættelse, som du i høj grad koordinerer med den tilknyttede linjekoordinator.

Skriv en ansøgning på max én side (2400 anslag). Udover ansøgningen bedes du skrive max en halv side (1200 anslag) om, hvordan din filmiske praksis konkret kan komme i spil i et undervisningsforløb.

Indsend også én sides cv med referencer.

Deadline for ansøgning
er 1. juni 2025.

Vi forventer at holde samtaler 12. og 14. juni 2025.

Har du spørgsmål til jobbet,
er du velkommen til at kontakte leder af Dansk Talentakademi Christoffer Boserup Skov på telefon 51 90 45 92 / mail christoffer@talentakademi.dk eller den nuværende leder af Filmlinjen Sebastian Cordes på telefon 61 69 79 14 / mail sebastian@talentakademi.dk.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HR & Udvikling, Kirkestræde, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c80281fe-c484-4cc1-8c07-3af8fc1bc442

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook