Bangs Beauty i Holstebro har etableret sig som en af de mest populære skønhedsklinikker i området. Salonen specialiserer sig især i bryn og vipper, og lige nu frister klinikken med flere gode tilbud.
Der er en moderne og hyggelig atmosfære i Bangs Beauty, hvor indehaver Rikke har tålmodigt fokus på den enkelte kundes ønsker. Stemningen bliver endnu bedre, når kunderne får gode tilbud, og Bangs Beauty har for tiden sparemuligheder på flere områder.
Lige nu kan man slå 100 kr. af prisen på produktet Tolure Hairplus, som sælges i klinikken for 399 kr.
Altmulig-serum
Det er mere end et skønhedsserum, da det virker helt ned i hårsækkene ved hjælp af en blanding af vitaminer og næringsstoffer. På den måde skabes der optimale betingelser for stærkere, længere og fyldigere vipper og bryn.
Tolure Hairplus indeholder biotin, som gør vipper og bryn mere modstandsdygtige og mindre tilbøjelige til at knække. Panthenol giver fugt, smidighed og glans. Vitamin A, C og E tilføjer antioxidanter, der beskytter hårsækkene, støtter cellefornyelsen og skaber et sundt miljø for ny hårvækst. Hyaluronsyre holder huden omkring vipper og bryn sund og balanceret. Peptider støtter hårvækstcyklussen og hjælper med at aktivere og styrke hårsækkene. Planteekstrakter og ginseng øger blodcirkulationen og næringstilførslen til hårsækkene.
Produktet er dermatologisk testet og ikke afprøvet på dyr.
Foto: Bangs Beauty
Lotion- og scrub-sæt med 2-for-1
Bangs Beauty kører desuden 2-for-1 på et sæt med lotion og scrub. Et sæt med begge produkter koster 89 kr., og der kan vælges mellem tre forskellige varianter med hver deres duft og egenskaber.
Lavendel og kamille: Kombination af lavendel, kamille og jojoba-olie, som virker afslappende og beroligende på sind og hud.
Æble og tranebær: Forfriskende kombination af æble, tranebær og jojoba-olie. Den nærende lotion absorberes hurtigt og efterlader huden fin, blød og glat.
Granatæble: Oliefri pomegranate sugar scrub til hele kroppen, med duft af granatæble.
Rabat til studerende
Hvis du er studerende, er der også penge at spare. Bangs Beauty giver 10 procent rabat til alle, der er under uddannelse. Det kræver bare fremvisning af et studiekort. Tilbuddet gælder dog ikke for i forvejen nedsatte produkter og model-behandlinger.
Hvis man vil have lavet flotte volumenvipper, kan det også gøres til en pris, der er noget lavere end de mest tidskrævende behandlinger.
Rikke tilbyder såkaldte ”W-Lashes”, der giver et fyldigt look, som minder om volumenvipper.
W-Lashes er en type vippeextensions, hvor ultrafine vipper er sat sammen i bunden og forgrener sig udad i form af bogstavet "W". De er ret nemme at påsætte og har god holdbarhed.
”Det er en perfekt løsning til alle, som ønsker et fyldigt vippelook, men som samtidig vil have prisen lidt ned. Vælger man ”W-Lashes”, går man ikke på kompromis med det flotte resultat, som bliver let og luftigt,” siger Rikke.
Smil og selvtillid
Rikke er meget dedikeret og søger optimal behandling til den enkelte kunde. Hun vurderer ansigtstræk, øjenform og særlige ønsker. Rikke er passioneret omkring at understrege naturlig skønhed på en måde, så det føles behageligt og ser fantastisk ud. Hun er uddannet Lash & Brow Stylist fra Lash Bar Academy i København, og hun efteruddanner sig løbende med kurser.
Klinikken har siden 2018 tilbudt vippe-, bryn- og voksbehandlinger.
Det handler ikke kun om vipper og bryn – men også om at skabe tryghed og tillid.
”Mit mål er, at alle kunder går herfra med et smil og en følelse af selvtillid,” siger Rikke.