Forhandlings- og matchningskonsulent i Holstebro Kommune

dato

I Holstebro Kommune, Myndighed Social, ønsker vi med oprettelse af stillingen som forhandlings- og matchningskonsulent at øge fokus på sikring af rette match mellem borger og tilbud og mellem indsats og pris.
Vi søger derfor en forhandlings- og matchningskonsulent, som kan understøtte denne indsats.
Stillingen er på fuld tid og med opstart senest 1. november 2025.

Stillingen er organisatorisk placeret i Myndighed Social og med direkte reference til centerlederen. Du vil få et tæt samarbejde med i alt 22 rådgivere og administrationen på området., samt sparring og dialog med udfører området.

I afdelingen er der tre teams: Handicap, Social og Psykiatri, som alle arbejder med myndighedsopgaver inden for det specialiserede voksenområde. Det fælles mindset i afdelingen tager udgangspunkt i en recovery-orienteret tilgang, hvor formålet er, at støtten skal hjælpe borgeren til mest mulig selvstændighed og mestring af eget hverdagsliv. Dette mindset understøttes af, at vi i vores daglige arbejde benytter os af VUM 2.0 og Fælles Faglige Begreber.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at

  • deltage i matchning af borgere til eksterne botilbud, herunder sikring af rette indsats til rette pris samt anvendelsen af KL´s standardkontrakter i alle sager.
  • gennemgang, kvalificering og genforhandling af eksisterende indsatser.
  • opsamle faglige erfaringer med de specifikke leverandører.
  • understøtte interne tilbud i forhandlinger med køberkommuner og, i samarbejde med administrationen, udfærdige kontrakter og bestillinger for vores leverandører.
  • være bindeled- og samarbejdspartnere til andre kommuner samt regionen.
  • være sparringspartner for såvel rådgivergruppen som udfører området i kommunen.
  • etablere og forankre en kultur og struktur for Myndigheds arbejde med forhandlinger.

Vi forventer af dig, at du
  • har viden om og erfaring med forhandling og udarbejdelse af kontrakter og bestillinger på det sociale område.
  • har et godt kendskab til det specialiserede socialområde herunder til takster og lovgivning på området.
  • er i besiddelse af gode forhandlingskompetencer og et stort overblik.
  • har stærke økonomiske, analytiske og kommunikative kompetencer – mundtligt såvel som skriftligt.
  • har forståelse for afdelingens politiske og organisatoriske ramme.
  • har samarbejde og høj kvalitet som en vigtig del af dit værdisæt.
  • arbejder systematisk og effektivt og er drevet af at levere resultater sammen med andre.
  • kan arbejde selvstændigt og prioritere dine arbejdsopgaver, men samtidig indgå i samarbejdsrelationer og dele din viden.
  • har relevant uddannelse indenfor området i form af ex. socialrådgiver, jurist, kandidat i samfundsvidenskab eller anden relevant uddannelse. Vigtigst er, at du har erfaring indenfor området.

Vi tilbyder
  • stor indflydelse på og ansvar for egen opgaveløsning og opgavetilrettelæggelse.
  • gode muligheder for at være med til at udvikle arbejdet med forhandlinger på området.
  • mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • dygtige og erfarne kollegaer.
  • et godt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kollegaer.

Praktisk information
Stillingen er på fuld tid. Arbejdspladsen ligger i Holstebro.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse
1. november 2025.

Ansøgningsfrist
5. september 2025 kl. 8.00.

Send din ansøgning via linket 'Søg stillingen'.
Første samtale afholdes den 18. september 2025. Anden samtale afholdes den 29. september 2025.
Mellem første og anden samtalerunde vil der blive udarbejdet kompetenceprofiler på de ansøgere, som går videre.

Yderligere oplysninger
om stillingen gives gerne ved henvendelse til Centerleder Lisbet Hedegaard på telefon 40 47 49 57 eller mail lisbet.hedegaard@holstebro.dk.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Myndighed Social, Viborgvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bb3b4474-cae1-4c8f-a194-4f3047301138

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook