Frivillig matematikhjælper i Lektiecafeen

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

 Lektiecafeen søger frivillige matematikhjælpere. Som frivillig hjælper du elever med matematiklektier og afleveringer.

Lektiecafeen hjælper elever med matematik i folkeskolen. Derudover er der også hjælp at hente til A-, B- og C-niveau på de gymnasiale uddannelser, erhvervsskoler og VUC.

 På en typisk dag kommer der mellem 5 og 25 elever og i vil altid være 2 frivillige der arbejder sammen.

 Det er muligt at blive frivillig i København, Aarhus, Roskilde, Odense, Vejle, Silkeborg, Aalborg, Lyngby, Tårnby, Holstebro, Nyborg eller Sønderborg.

 Hvad vil det sige at være frivillig i Lektiecafeen?

At sige ja til at være frivillig matematikhjælper betyder at du kan deltage i en ugentlig lektiecafe.

Her kan du anbefale, rådgive og fortælle hvad Matematikcenteret udbyder. Herunder at besøge lokale skoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner for at fortælle hvad Matematikcenterets arbejde er.

 Hvad får du ud af at være frivillig?

Som frivillig får du mulighed for at hjælpe andre unge til at blive bedre til matematik.

Du får en erfaring i at lære fra dig: noget du kan bruge fremover.

Du kan holde dine matematiske kompetencer ved lige og du bliver del af et netværk sammen med andre frivillige der også er glade for matematik.

 For at blive frivillig er det et krav at du har bestået matematik på A-niveau og at du har lyst til at formidle matematik på en let og ligefrem måde.

Du har derudover lyst til at bruge 2 timer om ugen og du kan fremvise en ren børneattest.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook