Gå til landmand – nyt samarbejde mellem Holstebro Ungdomsskole og Asmildkloster Landbrugsskole

Foto: Canva. Det er nu også muligt at gå til landmand
Profilbillede
dato

Et nyt samarbejde mellem Holstebro Ungdomsskole og Asmildkloster Landbrugsskole skal være med til at bringe skolens elever tætter på dyr, natur, teknik og ikke mindst opleve livet på landet.

Ved siden af at gå til håndbold og fodbold er det nu også muligt at gå til landmand.

Initiativet er rettet til eleverne i 7-9. klasse og årsagen bag er, at branchen mangler arbejdskraft.

Det er håbet, at nogle af børnene får lyst til at uddanne sig indenfor branchen, som i dag også handler om teknologi, klima, miljø og bæredygtighed.

Noget, der typisk appeller til mange unge.

Selve forløbet

Holdet, der går til landbrug, skal mødes fem gange i Holstebro.

Herfra går turen ud til forskellige gårde og andre dele af landbrugserhvervet.

Til sidst slutter forløbet af med at se Asmildkloster Landbrugsskole, hvor de også har mulighed for at overnatte.

Asmildkloster Landbrugsskole ligger i Viborg, og skolen vil sende to instruktører til Holstebro.

Selve holdet går under navnet ”Spirene”, og det er åben for både drenge og piger. Prisen er 300 kr. og dækker hele forløbet.

Første samling for holdet er 20 april, og der er 16 pladser. Tilmelding sker via landbrugsskolens hjemmeside

Kilde: Holstebro Kommune

Seneste på facebook