Vi har travlt, og derfor søger vi en dygtig og engageret gastronom, der med faglig stolthed og stærke pædagogiske evner, kan undervise inden for ernærings- og fødevareområdet.
Undervisningen vil primært være på brobygning med elever fra folkeskolen og sekundært på grund- og hovedforløbene inden for vores uddannelser.
Om arbejdspladsen
UCH er en spændende arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø og trivsel er prioriteret samtidig med at fagligheden er i højsædet, og ikke to dage er ens. Vi har en uformel omgangstone, hvilket du vil møde, når du i det daglige støder ind i kollegaer og ledere. Den uformelle omgangstone er et resultat af, at vi har en flad struktur, hvor vi interesserer os for hinanden, og er sammen om at løse opgaver og udfordringer, og på den måde understøtter, at vores elever får det bedst mulige positive udbytte af uddannelse på UCH.
Om jobbet
Vi tilbyder et job som underviser, hvor eleven er i centrum, og hvor det pædagogiske fokus er rettet mod elevens motivation og læring, så vi kan øge eleverne interesse for fødevareuddannelserne. Du skal have lyst til at formidle og inspirere eleverne fra folkeskolen til at arbejde med gode råvarer og omsætte dem vil velsmagende måltider.
Du bliver en del af et lærerteam, der arbejder med alle aspekter indenfor produktion af sunde fødevarer til forskellige målgrupper. Emner vi har stor fokus på, er bl.a. bæredygtighed, lokale råvarer, madspild og vegansk kost.
De primære opgaver er at planlægge og gennemføre undervisning for målgruppen.
Vi tilbyder en spændende og inspirerende timelærerstilling, der giver dig faglige og pædagogiske udfordringer med gode muligheder for personlig udvikling.
Din profil
- Du er uddannet gastronom og brænder for at videreformidle din viden til eleverne.
- Du har gode pædagogiske evner og gerne erfaring med pædagogisk arbejde
- Du har et højt fagligt engagement og lyst til at samarbejde med unge mennesker med forskellige baggrunde/udfordringer om deres uddannelse
- Du er kvalitetsorienteret og du er inspireret af det bæredygtige køkken.
- Du har et godt kendskab til IT på mindst brugerniveau.
Ansættelse er i henhold til gældende overenskomst på området og efter reglerne om NY løn.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 1. august til 31. december 2026
Tiltrædelse: 1. august
Ansøgning
Ansøgning foretages elektronisk ved at klikke på ”søg stillingen”, hvor du kan vedhæfte ansøgning, CV og relevante bilag.
Vi skal have din ansøgning senest den 15. juni 2026 klokken 8.00 og forventer at afholde samtaler i uge 25 og 26.
Kontakt for mere info
Hør mere om stillingen hos uddannelsesleder Jan Emtkjær Jensen tlf.: 99 122 223.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Uddannelsescenter Holstebro, Døesvej , 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/052c22da-34fd-4930-9260-34276682ffad