På Nørregade 42 er lokalerne ved at blive gjort klar og man er så småt begyndt med indretningen, for d. 28. juni slår e-cigaretspecialisten GEjSER nemlig dørene op til deres nye butik.
E-cigaretter er et omstridt emne, og selvom produkterne får heftig kritik fordi et stigende antal unge bruger e-cigaretter, som ikke er lovlige at sælge i Danmark, står GEjSER’s stifter og direktør Jens Andersen fast:
- ”E-cigaretter er hverken for børn, unge, personer der aldrig har røget, eller dem der kan holde op med at ryge på andre måder. Vi kommer bare ikke udenom, at der er rygere, som ikke lykkes med at stoppe med at ryge på traditionel vis, og for dem kan e-cigaretter være løsningen, og det er derfor vi er her.”, siger han.
Jens stiftede GEjSER (tidligere SMOKE-IT) i 2012, og siden har virksomheden udviklet sig til nu at være Danmarks største landsdækkende e-cigaretforhandler, og hvor butikken i Holstebro bliver nr. 48 i rækken.
- ”Vi glæder os til at åbne i Holstebro, og håber at vi bliver taget godt imod. Vi vil i hvert fald gøre hvad vi kan, for at bidrage positivt til byen.”, slutter Jens.
GEjSER på Nørregade 42 åbner d. 28. juni kl. 10., hvor butiksbestyrer Mathias Bjerregaard Kamp står klar til at byde velkommen.