BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en dygtig enkeltkæmper med krigermentalitet og på sigt potentiale til GV1.
Om os
1 KMP/II JDR – i daglig tale Viking KMP – er et stående MEKINFKMP udstyret med Hærens nye PMV, Piranha V.
KMP har et stærkt sammenhold og vi har en åben kultur og uformel omgangstone, hvor der altid lyttes til gode forslag, uanset hvem der stiller dem. Vi tager godt imod nye medarbejdere og tilbyder forskellige muligheder for faglig udvikling.
Om stillingen
Du vil indgå som geværskytte i en infanterigruppe, hvor du skal deltage i både angreb og forsvar sammen med resten af gruppen og delingen.
Du vil ofte være gruppens forreste mand og den, der skal sparke døren ind eller gå op og rense fjendens skyttehul.
Vi ser gerne, at du har potentiale til på sigt at blive gruppens næstkommanderende (GV1).
Om dig
Du har gennemført Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse ved et kamptropsregiment.
Vi ser gerne, at du har minimum 2 års tilfredsstillende tjeneste ved en SRS-enhed.
Du skal ”omfavne” identiteten som infanterist og være indstillet på mange dage i felten.
Stillingen er fysisk krævende, og du er derfor i god fysisk form.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bjerkenes, Christian Ørum på telefon 41 38 51 10 eller via mail JDR-2B-100A@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.
Ansøgningsfristen er den 31. januar 2024. Samtaler forventes gennemført løbende. Stillingen ønskes besat den 5. februar 2024 eller snarest herefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.
Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.
Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.
Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Holstebro Kaserne, Dragonkasernen , 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975820