BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hjemmeplejen bugner med spændende opgaver, og derfor er vi på udkig efter en dygtig social-og sundhedshjælper, som vil være med til at højne fagligheden og medvirke til, at vores borgere oplever en sammenhængende indsats, som er gennemsyret af kvalitet og omsorg.
Har du lyst til at blive en del af et godt arbejdsfællesskab, og kan du se dig selv ind i de fire kerneværdier professionalisme – samarbejde – nytænkning og ordentlighed, som vi hver dag tilstræber at efterleve i Center for Akutfunktion, Hjemmepleje og Sygepleje, så er du måske lige netop dén dygtige social- og sundhedshjælper, vi ønsker os som ny kollega i vores aftenvagtsteam.
Hjemmeplejen Team Thorsvej
Består at et stærkt team af dedikerede social- og sundhedshjælpere- og assistenter samt ufaglærte, som brænder for at gøre en forskel for borgerne i vores hjemmeplejedistrikt.
Vores vision er at samarbejde om at få faglighed, kvalitet og fornyelse til at gå hånd i hånd, så vi sammen kan skabe en hverdag med flere smil hos både borgere og medarbejdere.
Vores tilbud til dig
Er en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi løfter i flok og gør os umage hver eneste dag.
Et arbejdsfællesskab, hvor der er plads til humor, og hvor vi har en ambition om at smitte hinanden med god energi og arbejdsglæde.
Et udviklende miljø, hvor vi til stadighed arbejder på at løse kerneopgaven med fokus på medarbejdertrivsel og borgertilfredshed. Vi arbejder bl.a. med tidlig opsporing og triagering, ligesom vi deltager i Projekt Faste Teams i Hjemmeplejen, hvor vi med udgangspunkt i mindre tværfaglige teams har fokus på at skabe øget kontinuitet i borgernes hverdag.
I aftenvagten arbejder vi i mindre grupper, hvor hjælpere og assistenter sammen har fokus på tidlig opsporing og opfølgning på triagering, opdatering af døgnrytmeplaner og opfølgning på opgaver fra dagvagten samt fordeling af nødkald. Derudover prioriterer vi, at man i gruppen hjælper hinanden, så alle får en god vagt og bliver færdige til tiden.
Stor fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af arbejdstider og mulighed for gode friperioder.
Grundig introduktion til såvel dine arbejdsopgaver som din nye arbejdsplads.
Dine ansvars- og arbejdsområder bliver
- Selvstændig varetagelse af plejeopgaver med fokus på den rehabiliterende tankegang med henblik på at vedligeholde og bevare borgerens ressourcer
- Varetagelse af uddelegerede sygeplejeydelser – fx kompressionsstrømper, medicingivning, øjendrypning m.m.
- Anvende triagering som metode til at forebygge indlæggelser
- Dokumentation af observationer i vores elektroniske omsorgssystem Nexus
- Opdatering af døgnrytmeplaner
- Aktiv deltagelse i aftenvagtsteamets samlede opgaveløsning
- Anvendelse af relevant velfærdsteknologi
- Varetagelse af nødkald indenfor responstiden
- Arbejde tværfagligt ved aktivt at inddrage relevante samarbejdspartnere samt medvirke til det gode samarbejde i huset på tværs af faggrænser
- Sparring med kolleger i forhold til sundhedsfaglige problemstillinger så vi sammen spiller hinanden gode
- Mulighed for at deltage i borgerkonferencer og sparringsmøder ved komplekse borgerforløb
- Medvirke til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø såvel blandt kolleger som i borgerens hjem
Vi ønsker os
En ansvarsfuld og engageret social- og sundhedshjælper med hjertet på rette sted, som brænder for at yde en god og værdig pleje til vores borgere.
En dygtig kollega, der vil bidrage til at højne fagligheden i teamet, og som har lyst til at videreudvikle det tværfaglige samarbejde med såvel sygeplejersker som terapeuter.
En god og loyal kollega, som har en nuanceret tilgang til andre mennesker og som bidrager til at skabe en kultur, som gør det rart at møde på arbejde hver dag.
Ansættelsesvilkår
Fast stilling som social- og sundhedshjælper i aftenvagt med tiltrædelse 1. januar 2024 eller efter aftale.
Udgangspunktet er 30 timer pr. uge.
Kørekort er nødvendig.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
31. december 2023 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Er du interesseret?
Så er du meget velkommen til at kontakte teamleder Anne Mette Lund på telefon 96 11 42 00, hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen.
Du er også velkommen til at komme forbi til et besøg, og har du lyst til at få et indblik i vores hverdag, arrangerer vi gerne, at du kan komme med i en uforpligtende praktik en aften, hvor du kan følges med en af vores dygtige social- og sundhedshjælpere, og hvor vi kan uddybe alt, hvad vi kan tilbyde dig.
Vi glæder os til at se DIN ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Område Vest, Team Thorsvej, Thorsvej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941014