BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du flair for digitalt design? Og forstår du dig på at skabe visuelt flotte løsninger? Så er det måske dig, vi søger hos Texta. Vi er nemlig på udkig efter en grafisk designer, der kan hjælpe os med grafisk arbejde i alverdens former. Du får hands-on-erfaring og ikke mindst mulighed for at sætte dit eget præg på dine projekter.
Spændende arbejdsopgaver og stort ansvar
Som grafisk designer hos Texta sidder du med en bred portfolio af kunder. I samarbejde med specialister fra de andre teams i huset skal du sørge for, at budskab, tekst og det visuelle går op i en højere enhed og repræsenterer det, kunden står for.
Du vil sidde i et team med andre dygtige designere, så der er rig mulighed for både sparring og udvikling.
Du vil på sigt blive fast designer for en række kunder, og derfor vil du også sidde med på møder med kunden. Det er derfor essentielt, at du er klar på at påtage dig konsulentrollen i den rådgivende og vejledende dialog med kunderne.
Du kommer til at hjælpe vores kunder med:
- design og layout af white papers, e-bøger og magasiner
- udarbejdelse af mindre tryksager
- design af kreativer til ad sets
- design af e-mail-templates
- design af Sleeknotes
- understøttelse af SoMe-content med kreativer
- diverse grafiske ad hoc-opgaver.
Du vil passe perfekt ind, hvis du:
- har en god forståelse af kunderejsen og ved, hvad der virker i praksis
- er kreativ, initiativrig og detaljeorienteret
- har styr på Adobe- og Office-pakkerne
- er ansvarsbevidst og i stand til at overholde deadlines
- arbejder struktureret og kan lide at have mange bolde i luften
- er nysgerrig af natur og holder dig opdateret på de nyeste tendenser og teknologier
Det er en fordel, hvis du har kompetencer inden for HTML 5, CSS3, motion graphics, WordPress, UI/UX, branddesign, Klaviyo og/eller ActiveCampaign.
En arbejdsplads, der giver mening
Texta er et digitalt marketingbureau med kontorer i Aarhus og Holstebro. Men selvom vi er et bureau, er der ingen spidse albuer eller performanceræs. Vi mener nemlig, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Derfor vægter vi fællesskabet højt. Både når det drejer sig om sparring i dagligdagen og efter fyraften.
Vi er i dag små 30 kollegaer fordelt på vores to kontorer. Dertil kommer cirka 25 deltidsansatte, som arbejder remote. Vores hold består af skarpe specialister inden for content marketing, e-mailmarketing, inbound marketing, betalt annoncering, grafisk design, branddesign, oversættelse, copywriting og korrektur.
Du kan se frem til:
- en mentorordning, der giver dig en god opstart hos os
- et godt kollegialt fællesskab og sociale arrangementer
- frokostordning
- massageordning
- en fleksmodel, så arbejdsdag og privatliv nemt kan gå op i en højere enhed
- fokus på trivsel med månedlige one2ones, en åben dør-politk og en kåring som Happy Workplace fra Zoios.
Er du det næste medlem af #teamtexta?
Sidder du og tænker, at det da lyder som lige noget for dig? Så send en kort ansøgning og et CV til job@texta.dk. Husk at skrive “Graphic Designer” i emnelinjen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller til Texta som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlige Louise Lundgreen på louise@texta.dk eller 71 79 05 09.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
TEXTA Holstebro, Stationsvej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: job@texta.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861684