BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du interesseret i planter og har du en masse viden du gerne vil dele ud af?
Vi søger lige nu en dygtig kollega til vores planteteam på kontoret.
Planter og haven er et stort og bredt emne, og vi er klar over at man ikke nødvendigvis kan vide noget om alt. Det er dog vigtigt, at man har nok general viden omkring planter til at man vil være komfortabel med at kunne rådgive og vejlede kunderne over henholdsvis telefon og mail.
Jobbet er et kundeservice job, men i vores planteafdeling hvor man tager sig af de kunderhenvendelser der drejer sig omkring rådgivning og vejledning i forhold til planter. Der vil selvfølgelig også altid være dygtige og uddannet kollegaer, hvis viden man kan gøre brug af.
Derudover vil der i løbet af sæsonen være varierende kontoropgaver der kan omhandle alt fra vareoprettelser, etiketoprettelser, webrettelser og andre ad hoc arbejdsopgaver. Da vi er en meget sæsonpræget virksomhed, vil man opleve at arbejdsopgaver altid ændrer sig lidt i løbet af sæsonen.
Du kan selvfølgelig være uddannet inden for gartnerfaget, eller have arbejdsmæssig er-faring inden for planteverdenen, men vi er også åbne over for at man igennem mange års privat haveinteresse kan have opsamlet en masse viden. Det er samtidig vigtigt, at du godt kan lide at have kontakt med kunder.
Måske arbejder du i dag inden for en hel anden branche, men trænger til et sceneskifte?
Hos Jespers Planteskole har vi haft forrygende travlt de sidste par år i både vores butik og webshop. Vi kan tilbyde en spændende og interessant virksomhed, hvor der er stor mulighed for at udvikle sin viden inden for flere områder – vi vejleder i alt til haven og har et stort og spændende sortiment som kan købes på vores fysiske planteskole og igennem vores webshop.
Beskrivelse af jobbet
Stillingen består af 30-37 timer og er med start hurtigst muligt.
Jobbet er på Harrestrupvej 64, 7500 Holstebro.
Dine arbejdsopgaver vil primært være at hjælpe og vejlede vores kunder via e-mail og telefon.
Arbejdsopgaverne varierer i løbet af sæsonen og omfatter andre kontoropgaver, når der er tid til dette.
Jobbet inkluderer lørdagsvagter hver 3 weekend fra 9-16.
Om os:
Jespers Planteskole er et fysisk havecenter, der i dag også er Danmarks største webshop inden for salg af planter. De seneste år er det gået rigtig stærkt primært pga. webshoppens store vækst. Webshoppen drives fra samme sted som vores store fysiske butik. Vi har i dag ca 125 ansatte i vores højsæson.
Send din ansøgning til:
job@jespersplanteskole.dk med emnelinjen: Haveinteresseret til kontor
Har du uddybende spørgsmål?
Skriv en mail til anders@jespersplanteskole.dk
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt -Vi ansætter så snart vi finder den rigtige kandidat.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
JESPERS PLANTESKOLE, HOLSTEBRO A/S, Harrestrupvej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010466