Høj sol og glade ansigter ved åbningen af Mejrups første Lidl

Butikschef Michael Hitlev klipper det røde bånd til Lidls nye butik i Mejrup lidt udenfor Holstebro (Foto: Lidl Danmark)
dato

Torsdag slog Lidl dørene op til deres nye butik i Mejrup lidt udenfor Holstebro. Forårsvejret viste sig fra sin bedste side, og det kunne mærkes på humøret hos kunderne, som tog godt imod byens nye butik.

Forårsvejret viste sig fra sin bedste side, og det førte til store smil hos kunderne, som tog godt imod Lidls nye butik på Vester Skolevej 2 i Mejrup lidt udenfor Holstebro.

Dagen startede med smurte sandwichs og kaffe til at holde varmen på inden butikschef Michael Hitlev kunne klippe det røde bånd og invitere de ventende inden for i butikken.

Her kunne de besøgende udforske og smage på en lang række af Lidls egne mærker samt få en introduktion til Lidls loyalitetsapp, Lidl Plus.

Aftenen før var over 650 mødt op til naboaften, hvor folk fra lokalområdet kunne inspicere butikken og udse sig hvilke gode tilbud, de ville have med sig hjem dagen efter. Den store interesse for butikken glæder Michael Hitlev:

“Det har været to skønne dage, som jeg har set frem til i meget lang tid. Så det er selvfølgelig dejligt, at vi er blevet taget så godt imod,” siger den garvede butikschef, som selv er vokset op få kilometer fra butikken. Han tilføjer:

“Jeg har selv venner og bekendte her i byen, og jeg glæder mig til at skabe endnu flere gode relationer blandt vores kunder. Mit team og jeg vil gøre alt hvad vi kan for at skabe den bedste kundeoplevelse, og for at Lidl bliver beboerne i Mejrups foretrukne indkøbssted.”

Stærk lokal forankring
Butikken i Mejrup bliver officielt Lidls butik nummer 152 i alt i Danmark og butik nummer syv, dagligvarekæden har åbnet i 2024. De mange nye butikker markerer Lidls ønske om at gøre kæden tilgængelige for så mange danskere som muligt, fortæller udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl, Mads T. Nielsen:

“I Lidl ønsker vi at skabe en stærk lokal forankring i alle butikker, nye såvel som gamle. Derfor søger vi altid efter nye interessante lokationer for vores butikker, så vi dækker så meget af landet som muligt,” siger han og fortsætter:

“Når vi har fundet den rette lokation til en ny butik, har vi altid fokus på at sammensætte et team af erfarne Lidl-folk og lokalkendte ansigter. Besætningen i den nye butik er et perfekt eksempel herpå, og vi kunne ikke ønske os et bedre hold til at introducere beboerne i Mejrup til vores stærke butikskoncept.”

Hvis du gerne vil møde Michael Hitlev, hans team og ikke mindst tjekke den nyeste Lidl-butik ud, så finder du den på Vester Skolevej 2, 7500 Mejrup, Holstebro. Der er åbent mandag-søndag klokken 7-21.30.

Kilde: Lidl Danmark
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook